I'm Mr. Brightside

Saa kom den endelig, den sidste uge i regnskoven.

Det er meget rart for en naturligt halvdoven sjael som mig, at kunne tage alting i saa dejligt et tempo. Hvis vi lige forestiller os at livet er en gearkasse (ja, det er da ogsaa en maade at starte et indlaeg paa). Jeg tror roligt jeg kan sige at jeg sad fast i bakgearet for et aars tid siden. Nu har jeg tilbragt 3,5 maaned med at plukke bananer i 1. og 2. gear, og nu kan jeg godt maerke at det langsomt begynder at gaa hurtigere og hurtigere. Der er hvertfald lige pludselig en masse jeg skal have naaet inden jeg forlader Cooktown, og jeg er sikker paa at naar jeg om en uges tid hopper ud fra en flyvemaskine over Great Barrier Reef, saa er livet sat op i et af de hoejeste gear.

Det bliver hvertfald en anden form for hektisk hverdag, naar en uges program staar paa skydiving, bungyjumping, river rafting og scuba diving. Er du gal jeg glaeder mig! :D

Her er lidt billeder fra den sidste uges tid. http://picasaweb.google.com/kasper.folnaes
Der er stadig 4 dages total afslapning i Cooktown, inden jeg mandag morgen faar et gratis lift til Cairns. Weekenden byder nok paa bjergbestigning og fisketure.

Haaber alt er vel hjemme i Danmark. Det er godt nok underligt at det allerede er Oktober. I er vel saa smaat ved at finde vinterdaek frem. Haha, vinterdaek. Her er ca. 30 grader og jeg har aldrig vaeret saa godt ladet op med D-vitamin, da det er et af de mest solrige steder i Australien med ca 300 soldage om aaret. (Ja, jeg er en total idiot lige nu)
Men inden jeg bliver alt for smart, vil jeg da gerne lige indroemme at jeg forleden gik ude i bananraekkerne og sang Shubidua - Midsommersangen. Og bagefter blev det vist ogsaa til Der er et yndigt land i fuld skraal, da ingen alligevel kan forstaa mig. Saa helt fryd og gamme er det trods alt ikke at sidde under bananpalmens brede blade. Jeg savner Danmark, og det er sku dejligt at maerke foelelsen af at man hoerer til et sted.

/Kasper, ex-bananfarmer