Hej igen..
Saa sidder jeg endelig i Cairns, lidt forvirret men glad og spaendt. Alting gaar saa staerkt i storbyen. Hehe. Det vrimler med biler, jeg har set det foerste lyskryds i 4 maaneder, og der er mobiltelefoner over det hele. Jeg foeler mig som Crocodile Dundee der er kommet til New York. Jeg kan slet slet ikke foelge med. Og sjovt nok er jeg faktisk ogsaa en smule nervoes, det er helt komisk. Lige pludselig er man alene igen. Men det gaar nu nok. Jeg vil proeve at tage mig sammen, og sige til mig selv at det her er en ferie, og saa skal jeg sku ikke gaa og spile tid paa at vaere nervoes. Desuden vrimler det med unge mennesker her, og det er noget jeg har savnet i lang tid. Mon ikke det nok skal blive en god start paa et par maaneders rejsen. Det vaelger jeg at tro.
Min sidste uge i Cooktown gik godt nok langsomt - er du helt gal. Men jeg noed virkelig de sidste par dage, og fik gjort stort set alting en gang mere. Jeg har lagt lidt billeder op paa min side:
http://picasaweb.google.com/kasper.folnaes/DeSidsteParDageICooktown
Det var alt for denne gang. Jeg vil bruge min foerste dag i civilisationen paa at planlaegge den foerste uges tid. Men det skal I nok komme til at hoere mere om senere..
Hej saa laenge..
/Kasper
Sunday, September 30, 2007
Wednesday, September 26, 2007
I'm Mr. Brightside
Saa kom den endelig, den sidste uge i regnskoven.
Det er meget rart for en naturligt halvdoven sjael som mig, at kunne tage alting i saa dejligt et tempo. Hvis vi lige forestiller os at livet er en gearkasse (ja, det er da ogsaa en maade at starte et indlaeg paa). Jeg tror roligt jeg kan sige at jeg sad fast i bakgearet for et aars tid siden. Nu har jeg tilbragt 3,5 maaned med at plukke bananer i 1. og 2. gear, og nu kan jeg godt maerke at det langsomt begynder at gaa hurtigere og hurtigere. Der er hvertfald lige pludselig en masse jeg skal have naaet inden jeg forlader Cooktown, og jeg er sikker paa at naar jeg om en uges tid hopper ud fra en flyvemaskine over Great Barrier Reef, saa er livet sat op i et af de hoejeste gear.
Det bliver hvertfald en anden form for hektisk hverdag, naar en uges program staar paa skydiving, bungyjumping, river rafting og scuba diving. Er du gal jeg glaeder mig! :D
Her er lidt billeder fra den sidste uges tid. http://picasaweb.google.com/kasper.folnaes
Der er stadig 4 dages total afslapning i Cooktown, inden jeg mandag morgen faar et gratis lift til Cairns. Weekenden byder nok paa bjergbestigning og fisketure.
Haaber alt er vel hjemme i Danmark. Det er godt nok underligt at det allerede er Oktober. I er vel saa smaat ved at finde vinterdaek frem. Haha, vinterdaek. Her er ca. 30 grader og jeg har aldrig vaeret saa godt ladet op med D-vitamin, da det er et af de mest solrige steder i Australien med ca 300 soldage om aaret. (Ja, jeg er en total idiot lige nu)
Men inden jeg bliver alt for smart, vil jeg da gerne lige indroemme at jeg forleden gik ude i bananraekkerne og sang Shubidua - Midsommersangen. Og bagefter blev det vist ogsaa til Der er et yndigt land i fuld skraal, da ingen alligevel kan forstaa mig. Saa helt fryd og gamme er det trods alt ikke at sidde under bananpalmens brede blade. Jeg savner Danmark, og det er sku dejligt at maerke foelelsen af at man hoerer til et sted.
/Kasper, ex-bananfarmer
Det er meget rart for en naturligt halvdoven sjael som mig, at kunne tage alting i saa dejligt et tempo. Hvis vi lige forestiller os at livet er en gearkasse (ja, det er da ogsaa en maade at starte et indlaeg paa). Jeg tror roligt jeg kan sige at jeg sad fast i bakgearet for et aars tid siden. Nu har jeg tilbragt 3,5 maaned med at plukke bananer i 1. og 2. gear, og nu kan jeg godt maerke at det langsomt begynder at gaa hurtigere og hurtigere. Der er hvertfald lige pludselig en masse jeg skal have naaet inden jeg forlader Cooktown, og jeg er sikker paa at naar jeg om en uges tid hopper ud fra en flyvemaskine over Great Barrier Reef, saa er livet sat op i et af de hoejeste gear.
Det bliver hvertfald en anden form for hektisk hverdag, naar en uges program staar paa skydiving, bungyjumping, river rafting og scuba diving. Er du gal jeg glaeder mig! :D
Her er lidt billeder fra den sidste uges tid. http://picasaweb.google.com/kasper.folnaes
Der er stadig 4 dages total afslapning i Cooktown, inden jeg mandag morgen faar et gratis lift til Cairns. Weekenden byder nok paa bjergbestigning og fisketure.
Haaber alt er vel hjemme i Danmark. Det er godt nok underligt at det allerede er Oktober. I er vel saa smaat ved at finde vinterdaek frem. Haha, vinterdaek. Her er ca. 30 grader og jeg har aldrig vaeret saa godt ladet op med D-vitamin, da det er et af de mest solrige steder i Australien med ca 300 soldage om aaret. (Ja, jeg er en total idiot lige nu)
Men inden jeg bliver alt for smart, vil jeg da gerne lige indroemme at jeg forleden gik ude i bananraekkerne og sang Shubidua - Midsommersangen. Og bagefter blev det vist ogsaa til Der er et yndigt land i fuld skraal, da ingen alligevel kan forstaa mig. Saa helt fryd og gamme er det trods alt ikke at sidde under bananpalmens brede blade. Jeg savner Danmark, og det er sku dejligt at maerke foelelsen af at man hoerer til et sted.
/Kasper, ex-bananfarmer
Friday, September 21, 2007
Det var saa min banankarriere
Det er sjovt at man har tendens til at knytte sig til mennesker helt automatisk. Isaer hvis man er "alene i verden". Jeg maa indroemme, at jeg troede at jeg havde overstaaet den her foelelse af at skulle sige farvel, da jeg var hjemme i Danmark og saa en masse af jer for "sidste gang" inden jeg skulle rejse. Men efter jeg er kommet herned og har arbejdet med nogen fantastiske unge mennesker i snart 3-4 maaneder nu, kan jeg se at jeg paa rekordtid har skabt et meget naert venskab med nogen af dem. Og det var faktisk meget svaerere at sige farvel til dem, end jeg lige umiddelbart havde regnet med - maaske ogsaa fordi jeg ikke ved om jeg nogensinde kommer til at se dem igen.
Nu var det ogsaa saa "uheldigt" at 5 af mine allerbedste venner valgte at rejse fra farmen paa samme tid, og efterlod mig helt Palle alene. De havde sidste dag forrige torsdag, saa jeg havde valgt at komme til Lakeland, hvor de allesammen bor (samme by som farmen er i), og tilbringe en sidste weekend med dem. Det var rigtig sjovt og spaendende at vaere en lille smule backpacker igen. Selvom det kun var i 3 dage, havde jeg alligevel alle mine pakkenelliker (hvad i alverden er en pakkenellike??). Det var rigtig rart at vaere lidt ude af komfortzonen, og moede en masse nye mennesker. Det gav mig lidt blod paa tanden til naar jeg skal ud og se det hele selv om et par uger.
Her er lidt billeder fra weekenden: http://picasaweb.google.com/kasper.folnaes
Saa efter de er rejst kan jeg godt maerke at det ikke laengere er det samme at baere bananer laengere. Saa jeg har valgt at lytter til den lille stemme indeni mig selv, der siger at nu er det vist paa tide at komme videre. Det nye bananhold er en sjov blanding af nationaliteter og personligheder, men jeg kan godt maerke at jeg ikke passer ind. De skal nok faa deres egne oplevelser og foele at deres team er et super team, men det vil aldrig vaere det samme for mig. Desuden kan jeg maerke at jeg har ramt toppen af min karriere, og er saa smaat begyndt at have en lidt arrogant/ligeglad attitude naar jeg arbejder. Jeg er simpelthen for god til mit job til at det er spaendende laengere. :D Haha..
Ej, det er ikke engang pis. Nogen af jer kan nok huske at jeg foer har snakket om hvor fascineret jeg altid har vaeret af koordination af bevaegelser, hastighed, kraft og retning. Jeg har f.eks. altid haft lidt naturlig flaere for billiard, golf, tennis og den slags aktiviteter hvor en form for fornemmelse er altafgoerende for de resultater du faar. Det er noejagtig det samme med det her job. Det er svaert at forklare hvorfor, men naar jeg faar den junglekniv i haanden er jeg bare en slags kriger, der ved praecis hvad jeg skal goere. Find the tree - cut it - hump the bananas - bring it down - next tree. 350 trees a day. Nu kan det ikke goeres meget bedre for mit vedkommende, og jeg er som sagt begyndt at blive lidt ligeglad. Saa inden jeg kommer til at cutte en haand af en stakkels brasilianer vil jeg traekke mig tilbage og nyde de enorme summer jeg har skrabet mig sammen, ved at rejse lidt rundt.
Turen starter mandag d. 1 oktober, hvor jeg tager til Cairns, og det er egentlig saa langt jeg er kommet med min planlaegning. Jeg tror simpelthen bare at jeg vil tage det hele en dag af gangen. Der er rigeligt af oplevelser at tage af, men jeg vil heller ikke forjage mig. Det er jo ferie, der er ingen grund til at stresse over en masse. Det vigtigste er jo at jeg har det godt og nyder den tid jeg tilbringer hernede, og det er der vist ikke nogen fare for at jeg ikke goer.
Jeg vil runde af, det er vist et lidt oversize indlaeg det her. Tak for de mange dejlige mails og kommentarer - jeg nyder dem rigtig meget.
- Kasper
Nu var det ogsaa saa "uheldigt" at 5 af mine allerbedste venner valgte at rejse fra farmen paa samme tid, og efterlod mig helt Palle alene. De havde sidste dag forrige torsdag, saa jeg havde valgt at komme til Lakeland, hvor de allesammen bor (samme by som farmen er i), og tilbringe en sidste weekend med dem. Det var rigtig sjovt og spaendende at vaere en lille smule backpacker igen. Selvom det kun var i 3 dage, havde jeg alligevel alle mine pakkenelliker (hvad i alverden er en pakkenellike??). Det var rigtig rart at vaere lidt ude af komfortzonen, og moede en masse nye mennesker. Det gav mig lidt blod paa tanden til naar jeg skal ud og se det hele selv om et par uger.
Her er lidt billeder fra weekenden: http://picasaweb.google.com/kasper.folnaes
Saa efter de er rejst kan jeg godt maerke at det ikke laengere er det samme at baere bananer laengere. Saa jeg har valgt at lytter til den lille stemme indeni mig selv, der siger at nu er det vist paa tide at komme videre. Det nye bananhold er en sjov blanding af nationaliteter og personligheder, men jeg kan godt maerke at jeg ikke passer ind. De skal nok faa deres egne oplevelser og foele at deres team er et super team, men det vil aldrig vaere det samme for mig. Desuden kan jeg maerke at jeg har ramt toppen af min karriere, og er saa smaat begyndt at have en lidt arrogant/ligeglad attitude naar jeg arbejder. Jeg er simpelthen for god til mit job til at det er spaendende laengere. :D Haha..
Ej, det er ikke engang pis. Nogen af jer kan nok huske at jeg foer har snakket om hvor fascineret jeg altid har vaeret af koordination af bevaegelser, hastighed, kraft og retning. Jeg har f.eks. altid haft lidt naturlig flaere for billiard, golf, tennis og den slags aktiviteter hvor en form for fornemmelse er altafgoerende for de resultater du faar. Det er noejagtig det samme med det her job. Det er svaert at forklare hvorfor, men naar jeg faar den junglekniv i haanden er jeg bare en slags kriger, der ved praecis hvad jeg skal goere. Find the tree - cut it - hump the bananas - bring it down - next tree. 350 trees a day. Nu kan det ikke goeres meget bedre for mit vedkommende, og jeg er som sagt begyndt at blive lidt ligeglad. Saa inden jeg kommer til at cutte en haand af en stakkels brasilianer vil jeg traekke mig tilbage og nyde de enorme summer jeg har skrabet mig sammen, ved at rejse lidt rundt.
Turen starter mandag d. 1 oktober, hvor jeg tager til Cairns, og det er egentlig saa langt jeg er kommet med min planlaegning. Jeg tror simpelthen bare at jeg vil tage det hele en dag af gangen. Der er rigeligt af oplevelser at tage af, men jeg vil heller ikke forjage mig. Det er jo ferie, der er ingen grund til at stresse over en masse. Det vigtigste er jo at jeg har det godt og nyder den tid jeg tilbringer hernede, og det er der vist ikke nogen fare for at jeg ikke goer.
Jeg vil runde af, det er vist et lidt oversize indlaeg det her. Tak for de mange dejlige mails og kommentarer - jeg nyder dem rigtig meget.
- Kasper
Thursday, September 6, 2007
Blogger? Mig?
Nu sad jeg lige og laeste min gode ven Simon's blog (sbirkebek.blogspot.com), da han lige er rejst til Canada i et semester. Og jeg tog mig selv i, med et fjoget smil, at taenke noget i retningen af "hehe Simon, saa faldt du alligevel for den nyeste dille". Men saa gik det op for mig, at hvis man har en google account, kunne man oprette en blog paa 2 minutter, og nu sidder jeg saa 5 minutter senere og skriver mit foerste indlaeg paa min egen blog. I'm pathetic!
Men jeg maa jo indroemme at det virker lettere at opdatere den her side hele vejen igennem mit ophold, og saa bare kunne give adressen ud til hoejre og venstre, og saa kan folk selv bestemme i hvor stort et omfang de vil laese om mine oplevelser, istedet for at bombardere folk med e-mails. Jeg ved at to af mine andre gode venner, Jakob Lorentzen (herzabel.blogspot.com) og Soeren Oestergaard (http://www.myspace.com/mrflowerjacket) sikkert sidder og gnider ders smaa (tykke) haender naar de laeser dette. De har begge laenge vaeret efter mig med deres blogger-propaganda i et ihaerdigt forsoeg paa at faa mig til at bruge det mens jeg er Australien. Ok gutter, I vinder, og nu har jeg ovenikoebet vaeret saa soed at linke til jeres blogs, saa kan det jo vaere at I kan faa jeres counter til at stige lidt. Hehe..
Nu faar vi at se, det kan endda vaere at jeg vil vaere mere flittig til at skrive her, end med min oldschool style, hvor jeg sendte e-mails rundt. Det er nu utroligt hvad man kan nu om dage - ikke ligesom dengang jeg var dreng, hvor man kun kunne sende tekst, for et billede ville tage modtageren en halv time om at downloade mailen. :-)
Jeg vil runde af her, godt tilfreds med mit foerste indlaeg - lige bortset fra at jeg desvaerre ikke kan servicere jer med danske bogstaver, men saadan maa det nu engang blive.
- Kasper
Men jeg maa jo indroemme at det virker lettere at opdatere den her side hele vejen igennem mit ophold, og saa bare kunne give adressen ud til hoejre og venstre, og saa kan folk selv bestemme i hvor stort et omfang de vil laese om mine oplevelser, istedet for at bombardere folk med e-mails. Jeg ved at to af mine andre gode venner, Jakob Lorentzen (herzabel.blogspot.com) og Soeren Oestergaard (http://www.myspace.com/mrflowerjacket) sikkert sidder og gnider ders smaa (tykke) haender naar de laeser dette. De har begge laenge vaeret efter mig med deres blogger-propaganda i et ihaerdigt forsoeg paa at faa mig til at bruge det mens jeg er Australien. Ok gutter, I vinder, og nu har jeg ovenikoebet vaeret saa soed at linke til jeres blogs, saa kan det jo vaere at I kan faa jeres counter til at stige lidt. Hehe..
Nu faar vi at se, det kan endda vaere at jeg vil vaere mere flittig til at skrive her, end med min oldschool style, hvor jeg sendte e-mails rundt. Det er nu utroligt hvad man kan nu om dage - ikke ligesom dengang jeg var dreng, hvor man kun kunne sende tekst, for et billede ville tage modtageren en halv time om at downloade mailen. :-)
Jeg vil runde af her, godt tilfreds med mit foerste indlaeg - lige bortset fra at jeg desvaerre ikke kan servicere jer med danske bogstaver, men saadan maa det nu engang blive.
- Kasper
Subscribe to:
Comments (Atom)
