Det er den store hemmelighed bag mit fravaer paa bloggen i den sidste maaneds tid.
Jeg moedtes med en god ven fra banankarrieren, et par hurtige beslutninger blev truffet, der blev trukket i et par strenge, og faa dage senere stod vi 3400 km vaek, i en lille by ved navn Katherine, ca. 300 km fra Darwin i det nordlige Australien. Kig engang paa et kort og se hvad jeg mener - jeg har godtnok aldrig rejst saa langt vaek paa en spontan beslutning. Det svarer jo naermest til at man sidder et par gutter i en bar i Soenderborg, og pludselig bliver man enige om at den naeste dag skal man rejse til Egypten for at arbejde..
Men jeg endte altsaa paa en "lille" mangofarm ude midt i ingenmandsland. Vi boede i telt paa en mark, med koekken- og badefaciliteter der ville faa Indonesiske boernearbejdere til at smide sig i stoevet og sige "saa kan det vaere nok!". Jeg er simpelthen ikke udstyret med et ordforraad der kan forklare de forhold. Jeg troede jeg havde proevet at leve i rod, men jeg har godtnok aldrig skulle rense flasken med olivenolie for vinger fra flyvemyrer inden jeg skulle bruge den. Eller springe op met et saet mens jeg vaskede mig ansigt, fordi der kravler et tusindben paa 15 cm op af haandvasken. Eller blive urineret paa af cikader hver gang jeg gik under et trae i bar overkrop. Det var anderledes forhold maa jeg indroemme.
Og saa var der selvfoelgelig arbejdet. Uha, det er et helt kapitel for sig selv. Jeg rendte ind i en lille indre konflikt da jeg gjorde mig overvejelser om hvordan jeg ville proeve at forklare dette job med ord. Jeg tror maaske jeg vil fortaelle en lille historie til at starte med.
En af de foerste dage efter jeg havde startet arbejde med at plukke mangoerne, sad vi sammen i vores faellesaereal og talte om jobbet. Der var blandt andet en gruppe som havde brug for endnu et medlem paa deres hold (der plukkes i smaa grupper af 3-6 personer), og saa kom forslaget at en pige kunne hjaelpe dette hold. Der sad og yndig svensk pige og paastod at det var et job hun var interesseret i at proeve. Jeg gjorde saa en stor fejltagelse ved at spoerge resten af gruppen hvorfor de blev ved med at snakke om dette som om det rent faktisk var en mulighed. Saa fik jeg godt nok sendt et ondt blik af den svenske pige - det var hun ikke glad for at hoere. Vi endte saa i en snak omkring emnet, hvor jeg proevede at forklare mig selv ved at paapege at jeg absolut ikke ser mig selv som mandschauvinist, men at jeg synes der er nogen ting der bare passer mere som typiske "mande ting". Uden at forvilde mig ind i forklaringer som jeg ikke kan redde mig selv ud af igen, ville jeg egentlig bare sige at jeg ikke synes det passer til saerlig mange kvinder at have et job som dette, hvor man kommer til at se uhyggelig ud, faa grimme saar og ar paa haender og i ansigtet. Ikke dermed sagt at der ikke er nogen kvinder der kan udfoere jobbet, for det er der helt sikkert, jeg ser bare det bare ikke som et job at normen af kvinder vil paatage sig. Det maatte hun saa heldigvis ogsaa give mig ret i, og det viste sig da ogsaa at hun havde betydeligt flere ben i naesen end de gennemsnitslige "prinsesser", som jeg vil vaere saa fraek at kalde dem, da hun gik til karate og ting og sager. Med andre ord, det passede fint til hendes personlighed at gaa ud og blive moeghamrende beskidt og stinke af sved.
Naa, det blev en lidt laengere forklaring. Der skal lige tilfoejes et par facts omkring det med jobbet, da der maaske er nogen af jer der sidder med et stort spoergsmaalstegn over hovedet mht det med saar og ar. Mangotraerne er saa pragtfuldt indrettet af vor herre, at den saft der er i bladene, barken, og ikke mindst i frugterne og deres stilke, er rimelig heftig, og giver de flest mennesker en allergisk reaktion. Hvis det kommer i kontakt med huden, danner det et tykt plastisk lag af huden, der naermest bliver som laeder. Efter yderligere kontakt dannes der vabler og store saar. Ved yderligere kontakt kommer forskellige allergiske reaktioner afhaengig af den enkelte person. Vi havde folk med udslaet i alle former fra mindre lokal irritation, til hele kroppe daekket af knopper og store roede irritable hudlacerationer. Desuden kunne det resultere i haevelse af foedder, haender, ja hele ben saagar. Alt dette vaere sagt, skal det lige tilfoejes at jeg er enormt glad for at have oplevet det, og endda have tjent en god skilling oveni. Det giver da i det mindste een lidt perspektiv, og jeg vil temmelig sikkert se anderledes paa mange ting efter at have proevet dette, og det er jeg rigtig glad for.
Nu er jeg saa tilbage efter 3 uger i telt (28 grader om natten - ikke meget soevn det er blevet til), og nu vil jeg i et roligt tempo bevaege mig ned til Sydney, inden jeg rejser hjem til lille Danmark om 18 dage praecis!
Her er lidt billeder fra farmen:
picasaweb.google.com/kasper.folnaes/MangoFarmIKatherine
/Kasper
Saturday, December 1, 2007
Wednesday, November 7, 2007
Verden er af lave..
Godtnok har jeg toemmermaend, og guderne skal vide at jeg er let at underholde naar jeg er i det hjoerne.
http://fpn.dk/penge/article1159747.ece
Det er hermed sidste gang at jeg tjekker danske nyheder.
http://fpn.dk/penge/article1159747.ece
Det er hermed sidste gang at jeg tjekker danske nyheder.
Wednesday, October 31, 2007
Steve Irwin & Co.
Her et lille kort indlaeg om dyr.
Efter mange opfordringer og anbefalinger, besoegte jeg Australia Zoo, som var ejet af Steve Irwin foer han desvaerre doede for et aars tid siden.
Det var en interessant oplevelse, og absolut anderledes end en traditionel zoologisk have. Der var meget mere fokus paa forstaaelse af dyrene fremfor den meget typiske cirkus agtige vi-kan-faa-dyrene-til-at-hoppe-gennem-en-ring-og-alle-klapper form for underholdning. Der var saaledes brugt enorme resourcer paa at forsoege at uddanne de mange boern, og give dem en forstaaelse for de mange dyr, der lever her i Australien, og som mange mennesker render ind i i dagligdagen, eller hvis de rejser rundt i landet. Det kunne jeg rigtig godt lide, og som jeg ogsaa var blevet advaret om, fik jeg en lille sjov foelelse inde i maven, der gav mig lyst til at goere en forskel, og virkelig taenke over hvordan vi behandler vores natur.
Derudover gik jeg rundt en endnu mere underlig foelelse, da jeg havde mange tanker omkring Steve Irwin, og se hvor fantastisk et dyrereservat han har stablet paa benene, og nu staar det hele tilbage, med store plakater af ham over det hele, og han er her ikke laengere. For dem af jer der ikke ved det, doede han sidste aar da han dykkede med pigrokker, og blev spiddet direkte i hjertet. Det er totalt langt ude, og vildt usansynligt at doe paa den maade. Jeg har selv snorklet med pigrokker, og de er normalt ikke forbundet med livsfare. Men han var altsaa ufatteligt uheldig, og doede rent faktisk af det, og har nu efterladt en kone og to boern, og et helt imperium af en zoologisk have med 570 ansatte. Jeg ved ikke, det var bare underligt at gaa rundt, og vide at for bare et aars tid siden var han der, og nu er han der ikke laengere. Det er maaske ogsaa bare ekstra underligt fordi jeg selv var der, og ikke bare laeste om det i nyhederne, eller saa billederne paa nettet, men at jeg faktisk gik rundt og saa alle de dyr som han havde fanget med sine egne haender, og moede en masse ansatte som har arbejdet sammen med manden..
Naa, nok tanker om krokodillemanden. Bananmanden syntes at det var en fantastisk oplevelse at vaere der, og her er lidt billeder fra det:
www.picasaweb.google.com/kasper.folnaes/AustraliaZoo
/Kasper
Efter mange opfordringer og anbefalinger, besoegte jeg Australia Zoo, som var ejet af Steve Irwin foer han desvaerre doede for et aars tid siden.
Det var en interessant oplevelse, og absolut anderledes end en traditionel zoologisk have. Der var meget mere fokus paa forstaaelse af dyrene fremfor den meget typiske cirkus agtige vi-kan-faa-dyrene-til-at-hoppe-gennem-en-ring-og-alle-klapper form for underholdning. Der var saaledes brugt enorme resourcer paa at forsoege at uddanne de mange boern, og give dem en forstaaelse for de mange dyr, der lever her i Australien, og som mange mennesker render ind i i dagligdagen, eller hvis de rejser rundt i landet. Det kunne jeg rigtig godt lide, og som jeg ogsaa var blevet advaret om, fik jeg en lille sjov foelelse inde i maven, der gav mig lyst til at goere en forskel, og virkelig taenke over hvordan vi behandler vores natur.
Derudover gik jeg rundt en endnu mere underlig foelelse, da jeg havde mange tanker omkring Steve Irwin, og se hvor fantastisk et dyrereservat han har stablet paa benene, og nu staar det hele tilbage, med store plakater af ham over det hele, og han er her ikke laengere. For dem af jer der ikke ved det, doede han sidste aar da han dykkede med pigrokker, og blev spiddet direkte i hjertet. Det er totalt langt ude, og vildt usansynligt at doe paa den maade. Jeg har selv snorklet med pigrokker, og de er normalt ikke forbundet med livsfare. Men han var altsaa ufatteligt uheldig, og doede rent faktisk af det, og har nu efterladt en kone og to boern, og et helt imperium af en zoologisk have med 570 ansatte. Jeg ved ikke, det var bare underligt at gaa rundt, og vide at for bare et aars tid siden var han der, og nu er han der ikke laengere. Det er maaske ogsaa bare ekstra underligt fordi jeg selv var der, og ikke bare laeste om det i nyhederne, eller saa billederne paa nettet, men at jeg faktisk gik rundt og saa alle de dyr som han havde fanget med sine egne haender, og moede en masse ansatte som har arbejdet sammen med manden..
Naa, nok tanker om krokodillemanden. Bananmanden syntes at det var en fantastisk oplevelse at vaere der, og her er lidt billeder fra det:
www.picasaweb.google.com/kasper.folnaes/AustraliaZoo
/Kasper
Tuesday, October 30, 2007
Et par dage i fred og ro.
Hej allesammen
Jeg holder lige et par dages pause fra det hele. Jeg ved godt at det lyder lidt fornemt at kunne tage pause fra at rejse rundt og opleve, men saadan er livet saa underligt engang imellem. Jeg ved udmaerket hvordan det foeles at laenges efter at rejse og slappe af. Men sjovt nok, hvis man har gjort det laenge nok, faar man en lignende laengsel efter hverdagen derhjemme. Det giver vel paa en maade mening, men det er stadig et underligt kompleks.
Men jeg nyder altsaa et par dage vaek fra det hele, og fejrer min foedselsdag i stilhed paa en lille oe, hvor jeg bare har taenkt mig at loebe en lang tur, spille tennis med en af mine venner, ligge i poolen og solbade, og spise noget laekkert mad. Det vil forhaabentlig hjaelpe bare en lille smule paa min hjemve. Ja, jeg savner faktisk det hele derhjemme rigtig meget lige for tiden. Nu har jeg ogsaa vaeret vaek i 5 maaneder, jeg kan ikke vente med at komme hjem til mors julemad. :D
Jeg ville ogsaa bare lige informere om at jeg er udenfor telefonisk raekkevidde de naeste 2 dage, hvis nogen skulle have lyst til at ringe passer det nok bedst i weekenden (tidsforskellen er nu 9 timer, da Queensland ikke har sommertid. Hvor latterligt er det ikke!)
Jeg holder lige et par dages pause fra det hele. Jeg ved godt at det lyder lidt fornemt at kunne tage pause fra at rejse rundt og opleve, men saadan er livet saa underligt engang imellem. Jeg ved udmaerket hvordan det foeles at laenges efter at rejse og slappe af. Men sjovt nok, hvis man har gjort det laenge nok, faar man en lignende laengsel efter hverdagen derhjemme. Det giver vel paa en maade mening, men det er stadig et underligt kompleks.
Men jeg nyder altsaa et par dage vaek fra det hele, og fejrer min foedselsdag i stilhed paa en lille oe, hvor jeg bare har taenkt mig at loebe en lang tur, spille tennis med en af mine venner, ligge i poolen og solbade, og spise noget laekkert mad. Det vil forhaabentlig hjaelpe bare en lille smule paa min hjemve. Ja, jeg savner faktisk det hele derhjemme rigtig meget lige for tiden. Nu har jeg ogsaa vaeret vaek i 5 maaneder, jeg kan ikke vente med at komme hjem til mors julemad. :D
Jeg ville ogsaa bare lige informere om at jeg er udenfor telefonisk raekkevidde de naeste 2 dage, hvis nogen skulle have lyst til at ringe passer det nok bedst i weekenden (tidsforskellen er nu 9 timer, da Queensland ikke har sommertid. Hvor latterligt er det ikke!)
Jeg proever at laere de lokale at loese en Rubik's terning. Det er ikke saa let igen, hun var mere interesseret i min hat.. :D
Haaber alt er vel derhjemme..
Wednesday, October 24, 2007
Fraser Island
Som jeg foer har naevnt, foeler jeg egentlig at jeg har opnaaet hvad jeg kom til Australien efter. Nogen af jer der kender mig rimelig godt, ved at jeg altid har haft tendens til at have hoeje forventninger. Hoeje forventninger til en fest jeg skulle holde, til et computertraef jeg havde arrangeret, til en pokeraften jeg holdt. Jeg har desvaerre mange gange braendt nallerne (der var endnu et sjovt udtryk) paa de forventninger, og er endt med at staa meget skuffet tilbage med en foelelse af mistillid til verdenen omkring mig.
Det er heldigvis en ting jeg har arbejdet med, og kan nu med stor glaede skrive mig en lille erfaring bag oeret. De bedste oplevelser i livet, er dem man ikke taenker saa meget over, og maaske endda dem man ikke engang ved findes. De sker bare lige pludselig.
Jeg har virkelig levet et liv den sidste maaned, som dem af jer der virkelig kender mig, ikke nogensinde vil kunne forestille jer at jeg kunne. Jeg har levet 1 dag af gangen - nogen gange ikke engang en hel dag. F.eks. ved jeg ikke hvor jeg skal sove i nat, og den er 3 om eftermiddagen. Det er en noget anderledes hverdag at leve, naar man har vaeret vant til at ville planlaegge alting til mindste detalje.
Det har dog virkelig foeltes skoent at have det saadan, og isaer at skulle paa en tur som jeg lige har vaeret paa, til Fraser Island, hvor jeg bare stod klar med min rygsaek til 3 dages campering, uden at vide hverken fra eller til om den tur jeg skulle paa. Det er ligesom om at alle de fantastiske ting man ser, er endnu mere fantastiske naar man dagen forinden ikke engang vidste at de eksisterede. Og naar man saa er paa en oe der kan beskrives som paradis paa jord, gaar man bare konstant rundt med aaben mund og polypper og siger "WOOOOOOOOOW!!!". Jeg har godt nok aldrig proevet at blive saa positivt overrasket over saa mange ting paa saa kort tid.
Gruppen jeg var afsted med var helt fantastisk. Vi svingede saa godt sammen fra foerste oejeblik, vi komplementerede hinanden ufatteligt godt rent personlighedsmaessigt, og det hele klikkede bare generelt sammen fordi vi allesammen havde den samme indstilling til turen og til hinanden, vaerende at vi allesammen var aabne, glade og sociale mennesker. Man kunne ikke oenske sig en bedre gruppe at rejse med i 3 dage.
Det blev til 3 fantastiske dage med vidunderligt vejr, og pragtfuldt humoer. Vi koerte 4-hjulstraek paa snoede jordveje, vi badede i fantastisk klare soeer, festede med de andre campister om aftenen, sov i telte paa stranden, blev vaekket af dingoer der vandrede rundt paa teltpladsen, koerte paa stranden og saa hvaler springe ud for kysten, saa rokker i det turkisblaa vand, og spiste frokost i regnskoven med oegler og fugle rendende om oerene paa os. Det var afgjort en af de bedste ture jeg har vaeret paa i hele mit liv.
Jeg vil lade billederne fortaelle resten af historien:
Saturday, October 20, 2007
Telefonnummer?
Hej Alle
Jeg har helt glemt, at jeg har givet eet telefonnummer, men at jeg slet ikke bruger det laengere. Dette er mit nuvaerende tlfnummer, og skulle gerne forblive mit nummer til jeg kommer hjem:
+61 04 02 41 94 24
Hvis nogen altsaa gerne vil i kontakt med mig. :D
Er glad for at hoere at I nyder billederne. Jeg er ogsaa selv ret glad for dem. Oever mig lidt i at tage faerre men bedre billeder. Ellers drukner I jo bare i det hele..
/Kasper
Jeg har helt glemt, at jeg har givet eet telefonnummer, men at jeg slet ikke bruger det laengere. Dette er mit nuvaerende tlfnummer, og skulle gerne forblive mit nummer til jeg kommer hjem:
+61 04 02 41 94 24
Hvis nogen altsaa gerne vil i kontakt med mig. :D
Er glad for at hoere at I nyder billederne. Jeg er ogsaa selv ret glad for dem. Oever mig lidt i at tage faerre men bedre billeder. Ellers drukner I jo bare i det hele..
/Kasper
Wednesday, October 17, 2007
Cairns - Mission Beach - Magnetic Island - Airlie Beach
Saa gik der alligevel over en hel uge inden jeg kunne faa taget mig sammen til at skrive igen. Der er sket meget paa 10 dage, jeg fatter faktisk slet ikke at jeg kun har rejst i 17 dage - det foeles som en evighed.
http://picasaweb.google.com/kasper.folnaes/MagneticIsland
Jeg sidder nu i Airlie Beach, som er ca 400 km syd for Cairns. Jeg rejser med et busselskab hvor man moeder mange af de samme mennesker, og det er mere en slags guided tour igennem landet, end bare et transportmiddel. Det synes jeg er meget rart, da jeg jo rejser alene, og jeg paa den her maade faar meget mere af australien at se, OG jeg moeder mennesker som jeg kan tilbringe mere end bare 1 enkelt dag med. Det er sjovt, for det er virkelig de samme mennesker man render ind i ned langs kysten, da alle jo ca. stopper i de samme byer. Det er utallige gange sket for mig, at jeg staar i en eller anden tilfaeldig butik, og pludselig staar der en eller anden fyr fra Israel eller en flok piger fra England og raaber af mig fra den anden side af gaden. Det er egentlig meget rart, for saa foeler man sig knap saa alene i verden. Jeg har hvertfald allerede moedt nogen rigtig spaendende mennesker, baade backpackere og lokale australiere. Det er fedt at traene sig selv i at moede nye mennesker, og bare snakke med fremmede mennesker man tilfaeldigvis moeder i moentvaskeriet eller i koekkenet paa vandrerhjemmet.
Naa, ikke saa meget snak nu. Jeg har lovet mig selv at jeg vil lave kortere indlaeg.
Jeg havde et par fede dage i Mission Beach, hvor jeg bare slappede af og vandrede rundt paa egen haand. Her moedte jeg 4 piger fra Liverpool, der absolut mente at jeg skulle rejse med dem. Det restulterede i 3 dage paa en lille oe, der hedder Magnetic Island. Her stod det ogsaa paa lange vandreture og solbadning paa smukke strande. Billederne kan fortaelle det hele.
Hov, jeg glemte lige at fortaelle om krokodiller. Paa vejen til Mission Beach stoppede bussen ved en rigtig krokodillefarm - altsaa et sted der avler krokodiller udelukkende for koedets og skindets skyld. Ja, for KOEDET! :D
Det var lidt af en underlig oplevelse for en dyreelsker som mig. Paa den ene side synes jeg at krokodiller er saa fascinerende og spaendende at det virker underligt at slagte dem og saelge dem, men paa den anden side goer vi jo noejagtig det samme med saa mange andre slags dyr. Krokodiller er ikke en truet dyreart. Naa, men der er hvertfald ogsaa lidt billeder derfra.
Efter Magnetic Island kom jeg til Airlie Beach, hvor jeg er nu. Jeg har tilbragt 3 dage paa en kapsejladsbaad, hvor vi sejlede rundt i en oegruppe der hedder The Whitsunday Islands. Det er en oegruppe der ligger midt i Great Barrier Reef, og der er derfor helt fantastisk snorkling og dykning. Det var ogsaa ca. hvad vores tur gik ud paa, det og saa en tur paa verdens tilsyneladende tredje smukkeste strand, Whitehaven Beach. Det har jeg ogsaa lagt et par billeder op af, men jeg maa sige at ingen billeder kan leve op til hvordan det var at se den med sine egne oejne. Stranden bestaar af 98% silica, og det er vist noget af det fineste man kan faa naar det kommer til strande. Det fandt jeg ogsaa ud af, da jeg satte mine foedder i sandet - det foeltes simpelthen ikke som en strand. Det foeltes som at gaa rundt paa en stor kage - foedderne sank bare ned i sandet - det var helt fantastisk. Som billederne forhaabentlig kan vise en lille smule, var det et farvespektre uden lige. Blandingen af kridhvidt sand, og vand i alle nuancer af blaa, groen og turkis, samt den dybblaa himmel. Jeg skal vaere aerlig og sige at det fik mig til at traekke paa smilebaandet ved tanken om en typisk dansk strand, der med sine 10.000 nuancer af leverpostejsfarve ikke rigtig naar den her strand saa meget som til sokkeholderne. Lidt deprimerende at vide at ingen strand nogensinde vil kunne imponere mig ligesaa meget, nu hvor jeg har set den her. Det skulle da lige vaere de 2. smukkere strande i verden, hvor de saa end er.
Nok om strande. Jeg fik styrket mine soeben (hedder det mon det paa dansk?), og moedt en masse spaendende mennesker. I morgen staar den paa en tur ind i Outback'en, hvor jeg skal overnatte paa en kvaegfarm, og forhaabentlig laere at kaste en lasso og fange en kaenguru. Jeg har ladet skaegget gro, og fundet et par gode jeans frem - jeg er klar!
/Kasper
Her er der billeder:
http://picasaweb.google.com/kasper.folnaes/MagneticIsland
Sunday, October 7, 2007
Mange indlaeg
Hej. Hvis I tjekker min blog for foerste gang i en uges tid, vil du kunne se at der pludselig er kommet 3 rimeligt lange indlaeg. Jeg har haft travlt den sidste uges tid, og nu kommer alle nyhederne altsaa paa een gang. Jeg haaber at I alligevel vil overkomme at laese dem, da de for mig personligt betyder rigtig meget.
Jeg kan ikke rigtig finde ud af hvordan den her type oplaeg er for jer laesere. Jeg sidder jo selv og rider paa en helt vild boelge af oplevelser, og da hele min hverdag kun bestaar af de her ting, ser jeg mig naturligt meget tid til at forholde mig til dem. Men hvordan er det for jer, der har en hverdag? Kan I overkomme at laese saa meget, og se saa mange billeder? Hvis der er nogen forslag til alternative maader at goere det paa, er jeg meget modtagelig for nye ideer.
Men som sagt, hvis I kan finde tid til det, er der herunder 3 indlaeg, som jeg virkelig har proevet at goere saa korte som muligt, men da det har vaeret ret intense oplevelser for mig, har det vaeret lidt svaert. Haaber I nyder dem bare 1/1000 del af hvad jeg selv har gjort.
Mange fantastisk glade hilsner fra Kasper
Jeg kan ikke rigtig finde ud af hvordan den her type oplaeg er for jer laesere. Jeg sidder jo selv og rider paa en helt vild boelge af oplevelser, og da hele min hverdag kun bestaar af de her ting, ser jeg mig naturligt meget tid til at forholde mig til dem. Men hvordan er det for jer, der har en hverdag? Kan I overkomme at laese saa meget, og se saa mange billeder? Hvis der er nogen forslag til alternative maader at goere det paa, er jeg meget modtagelig for nye ideer.
Men som sagt, hvis I kan finde tid til det, er der herunder 3 indlaeg, som jeg virkelig har proevet at goere saa korte som muligt, men da det har vaeret ret intense oplevelser for mig, har det vaeret lidt svaert. Haaber I nyder dem bare 1/1000 del af hvad jeg selv har gjort.
Mange fantastisk glade hilsner fra Kasper
Jeg ELSKER elastikker..
Efter et par travle dage med dykning og jungle sightseeing, troede jeg at jeg endelig kunne slappe af i weekenden. Det viste sig dog ikke at blive muligt, da to af mine tidligere kollegaer fra bananplantagen kom til Cairns.
Vi tilbragte hele weekenden sammen, og det var rigtig dejligt at gaa rundt og ikke foele sig helt alene. Det er utroligt saa stor forskel det goer for ens selvtillid og udadvendthed, at man er sammen med andre mennesker. Det giver et kaempe loeft, og jeg maa sige at jeg kunne maerke effekten af dette loeft lige med det samme. Jeg har moedt saa mange nye mennesker paa saa faa dage, og det skyldes i allerhoejeste grad det kaempestore smil jeg render rundt med konstant. :D
Men til sagen. Den ene af mine venner havde haft et uheld, og gik rundt med krykker. Men den anden, og jeg, besluttede os for at vi gerne ville bungyjumpe. Jeg havde jo faktisk lovet mig selv, at jeg ville komme tilbage, da jeg kun sprang 1 gang sidste gang. Det viste sig at vaere en rigtig rigtig rigtig god ide at bruge 1.000 kr. og en hel dag paa at udfordre tyngdekraften. Nu lyder det nok lidt overdrevet, men jeg tror serioest at den her dag var blandt de 10 bedste dage jeg har haft i hele mit liv. Det foeltes hvertfald saadan.
Vi koebte den helt store pakke, hvor vi havde 6 timer til at springe saa mange gange som vi overhovedet kunne naa. Det lyder maaske underligt, men man kan rent faktisk springe ud paa vildt mange forskellige maader - og tro mig, der er AFGJORT forskel. Kaempe forskel. Vi havde naermeste et hemmeligt program, hvor de seje bungy gutter oppe i taarnet havde et nyt spring klar til os hver gang. Saa efter hvert spring, proeve vi at faa pulsen under 150 igen, og saa ellers rende 50 meter op af trapperne, og spaendte hoere hvordan vi nu skulle springe.
Det blev til 8 spring - alle forskellige, og det sidste var fra taget af bygningen, hvor vi bare loeb ud over kanten. Nu er der nok nogen af jer der taenker, at efter saa mange spring er det ikke vildt laengere. Men det passer altsaa ikke. Snarere tvaertimod - det blev vildere og vildere. Jeg har virkelig taenkt meget over det, og jeg proever at regne ud hvorfor det er, at vi som mennesker bliver bange. Hvad er det for nogen faktorer der er med til at goere nogen ting meget mere skraemmende end andre. Jeg anser mig selv for at vaere et rimelig logisk og rationelt taenkende menneske. Min gode ven Simon har laert mig at taenke rationelt i situationer hvor hjertet banker helt vildt, og det kan vaere enormt svaert at taenke klart. Da jeg klatrede i traeer med ham for et aar siden, laerte han mig at stole paa udstyret. Simpelthen at naa til det punkt hvor man 100% er sikker paa at rebet nok skal holde, at ingenting knaekker eller revner, og at man afgjort ikke vil doe. Det har vaeret en rigtig god teknik for mig at bruge den tankegang, saa jeg kunne naa til et punkt hvor jeg kun skulle overvinde min frygt. Det var ikke laengere et spoergsmaal om liv og doed for mig, men kun en mental kamp mellem et par forskellige stemmer inde i mit hoved.
Og der sker altsaa noget med et menneske naar man virkelig konfronterer sin frygt, og overvinder den. Det er en saa intens foelelse at staa deroppe paa kanten, jeg kan endda maerke at de smaa haar rejser sig over hele min krop bare ved at skrive det nu. Der er nok rigtig mange maader at faa den foelelse paa, men for mig har det altsaa vaeret den situation i hele mit liv hvor jeg har foelt mig mest i live, og vaeret mest mentalt til stede. 110% opmaerksom paa alting - hver lille afskygning af min krop, den lette brise i mit ansigt, horisonten foran mig, balancen mellem trygheden bag mig og total frihed foran mig, og saa hoere de fantastiske ord bag mig: "ALRIGHT, HERE WE GO! 5,4,3,2,1...", og saa springe ud i noget der hverken kan beskrives som alting eller ingenting, men en blanding af alle foelelser et menneske kan have, og hele ens liv flyver igennem ens tanker (alle gange jeg har vaeret bange, alle gange jeg har vaeret lykkelig, forelsket, glad for verden, vred paa verden). Det er naesten for meget at udsaette ens lille krop for saa meget paa een gang. Men det giver bagefter en enormt frigivende foelelse. Ligesaa hurtigt som alle de her ting sker, ligesaa hurtigt forsvinder det hele med 'et, og man haenger bare og dingler i luften med en fantastisk staerk foelelse af triumf og succes. Og den forsvinder ikke de foerste mange timer - isaer ikke hvis man goer det 8 gange paa en dag. Jeg tror aldrig min krop har frigivet saa meget adrenalin.
Det blev til en meget lang og maaske forvirrende forklaring. Jeg haaber den giver bare en lille smule mening. Jeg kan maerke at jeg havde brug for at udtrykke alle de tanker, saa er jeg egentlig lidt ligeglad med om det er til at forstaa eller ej. Det foeles fantastisk, og det eneste minus ved det er, at jeg tror aldrig helt jeg vil kunne forklare det til de mennesker jeg har mig allernaermest. Selv hvis jeg skulle vaere saa heldig at jeg mod alle forventning kunne traekke hele min familie til australien og faa dem til at hoppe ud fra et 54 meter hoejt stillads, er jeg sikker paa at det ville have en anden effekt paa dem. Det handler jo egentlig ikke om elastikker overhovedet - det er noget inde i mig, og det vil jeg jo aldrig kunne forklare jer ligesaa godt som jeg selv foeler det. Det problem har vi vel allesammen. Men nu har jeg altsaa proevet.
Jeg har lagt nogen billeder op. Der er desvaerre ingen af mig. Men jeg vil lige proeve om jeg ikke kan laegge videoerne op af mine spring. Jeg koebte heldigvis en dvd med alle mine spring paa, saa jeg kan gennemleve denne fantastiske dag resten af mit liv.
http://picasaweb.google.com/kasper.folnaes/BungyJumping
Video: http://youtube.com/watch?v=3PjDm6VHM0A
Vi tilbragte hele weekenden sammen, og det var rigtig dejligt at gaa rundt og ikke foele sig helt alene. Det er utroligt saa stor forskel det goer for ens selvtillid og udadvendthed, at man er sammen med andre mennesker. Det giver et kaempe loeft, og jeg maa sige at jeg kunne maerke effekten af dette loeft lige med det samme. Jeg har moedt saa mange nye mennesker paa saa faa dage, og det skyldes i allerhoejeste grad det kaempestore smil jeg render rundt med konstant. :D
Men til sagen. Den ene af mine venner havde haft et uheld, og gik rundt med krykker. Men den anden, og jeg, besluttede os for at vi gerne ville bungyjumpe. Jeg havde jo faktisk lovet mig selv, at jeg ville komme tilbage, da jeg kun sprang 1 gang sidste gang. Det viste sig at vaere en rigtig rigtig rigtig god ide at bruge 1.000 kr. og en hel dag paa at udfordre tyngdekraften. Nu lyder det nok lidt overdrevet, men jeg tror serioest at den her dag var blandt de 10 bedste dage jeg har haft i hele mit liv. Det foeltes hvertfald saadan.
Vi koebte den helt store pakke, hvor vi havde 6 timer til at springe saa mange gange som vi overhovedet kunne naa. Det lyder maaske underligt, men man kan rent faktisk springe ud paa vildt mange forskellige maader - og tro mig, der er AFGJORT forskel. Kaempe forskel. Vi havde naermeste et hemmeligt program, hvor de seje bungy gutter oppe i taarnet havde et nyt spring klar til os hver gang. Saa efter hvert spring, proeve vi at faa pulsen under 150 igen, og saa ellers rende 50 meter op af trapperne, og spaendte hoere hvordan vi nu skulle springe.
Det blev til 8 spring - alle forskellige, og det sidste var fra taget af bygningen, hvor vi bare loeb ud over kanten. Nu er der nok nogen af jer der taenker, at efter saa mange spring er det ikke vildt laengere. Men det passer altsaa ikke. Snarere tvaertimod - det blev vildere og vildere. Jeg har virkelig taenkt meget over det, og jeg proever at regne ud hvorfor det er, at vi som mennesker bliver bange. Hvad er det for nogen faktorer der er med til at goere nogen ting meget mere skraemmende end andre. Jeg anser mig selv for at vaere et rimelig logisk og rationelt taenkende menneske. Min gode ven Simon har laert mig at taenke rationelt i situationer hvor hjertet banker helt vildt, og det kan vaere enormt svaert at taenke klart. Da jeg klatrede i traeer med ham for et aar siden, laerte han mig at stole paa udstyret. Simpelthen at naa til det punkt hvor man 100% er sikker paa at rebet nok skal holde, at ingenting knaekker eller revner, og at man afgjort ikke vil doe. Det har vaeret en rigtig god teknik for mig at bruge den tankegang, saa jeg kunne naa til et punkt hvor jeg kun skulle overvinde min frygt. Det var ikke laengere et spoergsmaal om liv og doed for mig, men kun en mental kamp mellem et par forskellige stemmer inde i mit hoved.
Og der sker altsaa noget med et menneske naar man virkelig konfronterer sin frygt, og overvinder den. Det er en saa intens foelelse at staa deroppe paa kanten, jeg kan endda maerke at de smaa haar rejser sig over hele min krop bare ved at skrive det nu. Der er nok rigtig mange maader at faa den foelelse paa, men for mig har det altsaa vaeret den situation i hele mit liv hvor jeg har foelt mig mest i live, og vaeret mest mentalt til stede. 110% opmaerksom paa alting - hver lille afskygning af min krop, den lette brise i mit ansigt, horisonten foran mig, balancen mellem trygheden bag mig og total frihed foran mig, og saa hoere de fantastiske ord bag mig: "ALRIGHT, HERE WE GO! 5,4,3,2,1...", og saa springe ud i noget der hverken kan beskrives som alting eller ingenting, men en blanding af alle foelelser et menneske kan have, og hele ens liv flyver igennem ens tanker (alle gange jeg har vaeret bange, alle gange jeg har vaeret lykkelig, forelsket, glad for verden, vred paa verden). Det er naesten for meget at udsaette ens lille krop for saa meget paa een gang. Men det giver bagefter en enormt frigivende foelelse. Ligesaa hurtigt som alle de her ting sker, ligesaa hurtigt forsvinder det hele med 'et, og man haenger bare og dingler i luften med en fantastisk staerk foelelse af triumf og succes. Og den forsvinder ikke de foerste mange timer - isaer ikke hvis man goer det 8 gange paa en dag. Jeg tror aldrig min krop har frigivet saa meget adrenalin.
Det blev til en meget lang og maaske forvirrende forklaring. Jeg haaber den giver bare en lille smule mening. Jeg kan maerke at jeg havde brug for at udtrykke alle de tanker, saa er jeg egentlig lidt ligeglad med om det er til at forstaa eller ej. Det foeles fantastisk, og det eneste minus ved det er, at jeg tror aldrig helt jeg vil kunne forklare det til de mennesker jeg har mig allernaermest. Selv hvis jeg skulle vaere saa heldig at jeg mod alle forventning kunne traekke hele min familie til australien og faa dem til at hoppe ud fra et 54 meter hoejt stillads, er jeg sikker paa at det ville have en anden effekt paa dem. Det handler jo egentlig ikke om elastikker overhovedet - det er noget inde i mig, og det vil jeg jo aldrig kunne forklare jer ligesaa godt som jeg selv foeler det. Det problem har vi vel allesammen. Men nu har jeg altsaa proevet.
Jeg har lagt nogen billeder op. Der er desvaerre ingen af mig. Men jeg vil lige proeve om jeg ikke kan laegge videoerne op af mine spring. Jeg koebte heldigvis en dvd med alle mine spring paa, saa jeg kan gennemleve denne fantastiske dag resten af mit liv.
http://picasaweb.google.com/kasper.folnaes/BungyJumping
Video: http://youtube.com/watch?v=3PjDm6VHM0A
Cape Tribulation
Cape Tribulation er egentlig bare en flot strand, der ligger ret oede, og er derfor rimelig uberoert sammenlignet med saa mange andre strande. Det er kun de sidste par aartier at det har vaeret aabent for turisme, og det er stadig ret begraenset, daa man skal med faerge og alt muligt.
Turen derop var helt fantastisk smuk, og vi stoppede en masse steder for at se paa regnskov og vilde dyr. Turen boed ogsaa paa et river cruise, hvor vi kiggede efter krokodiller. Guiden sagde at vi var helt vildt heldige, for vi saa 5 krokodiller i loebet af en time. Den mindste var ca 30 cm, og den stoerste var anslaaet til ca. 5 meter. Jeg tror nu at den kun var 4 meter, men det var hvad guiden sagde. Der er et enkelt dyr jeg gerne vil have at I laegger maerke til paa billederne. Det er en kaempe stor sort fugl, der ligner en emu en hel del. Det er en saakaldt Cassowary, og jeg har aldrig kendt til den eksistens foer nu. Men det er altsaa den 3. stoerste fugl i verden, den kan ikke flyve, og den opfoerer sig ligesom en Velociraptor (en meget kendt dinosaurus. Hvis I har set Jurassic Park ved I hvad jeg snakker om). Men den er altsaa helt vildt fascinerende. Den kan blive ca. 1,5 meter hoej, og har kaempe store kloer paa fodderne, som den bruger til at angribe potentielle trusler med (deriblandt mennesker). Flere mennesker er faktisk blevet draebt af Cassowaries, da de isaer vil jage dig hvis du begynder at loebe, og naar de saa indhenter dig, hvilket de afgjort goer (35 km/t), spraetter de dig op - i maven hvis de rammer rigtigt. Det er helt forrykt at skulle passe paa ikke at rende ind i en stor fugl ude i regnskoven. Jeg saa hvor reel en trussel det faktisk var, da jeg ankom til mit vandrerhjem. Der stod en dame foran mig i koeen, og der loeb blod ned af hendes ben efter at vaere blevet ramt i knaehasen af en vred Cassowary. Jeg var dog ikke saa (u)heldig at rende ind i en, og jeg maa indroemme at jeg er dybt fascineret af den her ukendte draeberfugl.
Jeg tilbragte 2 dage deroppe. Smukke strande - regnskov - badede i vandhuller. Jeg vil lade billederne tale for sig selv. Jeg synes selv de er rigtig gode (jeg tog 540 billeder paa halvandet doegn). :)
http://picasaweb.google.com/kasper.folnaes/CapeTribulation
Turen derop var helt fantastisk smuk, og vi stoppede en masse steder for at se paa regnskov og vilde dyr. Turen boed ogsaa paa et river cruise, hvor vi kiggede efter krokodiller. Guiden sagde at vi var helt vildt heldige, for vi saa 5 krokodiller i loebet af en time. Den mindste var ca 30 cm, og den stoerste var anslaaet til ca. 5 meter. Jeg tror nu at den kun var 4 meter, men det var hvad guiden sagde. Der er et enkelt dyr jeg gerne vil have at I laegger maerke til paa billederne. Det er en kaempe stor sort fugl, der ligner en emu en hel del. Det er en saakaldt Cassowary, og jeg har aldrig kendt til den eksistens foer nu. Men det er altsaa den 3. stoerste fugl i verden, den kan ikke flyve, og den opfoerer sig ligesom en Velociraptor (en meget kendt dinosaurus. Hvis I har set Jurassic Park ved I hvad jeg snakker om). Men den er altsaa helt vildt fascinerende. Den kan blive ca. 1,5 meter hoej, og har kaempe store kloer paa fodderne, som den bruger til at angribe potentielle trusler med (deriblandt mennesker). Flere mennesker er faktisk blevet draebt af Cassowaries, da de isaer vil jage dig hvis du begynder at loebe, og naar de saa indhenter dig, hvilket de afgjort goer (35 km/t), spraetter de dig op - i maven hvis de rammer rigtigt. Det er helt forrykt at skulle passe paa ikke at rende ind i en stor fugl ude i regnskoven. Jeg saa hvor reel en trussel det faktisk var, da jeg ankom til mit vandrerhjem. Der stod en dame foran mig i koeen, og der loeb blod ned af hendes ben efter at vaere blevet ramt i knaehasen af en vred Cassowary. Jeg var dog ikke saa (u)heldig at rende ind i en, og jeg maa indroemme at jeg er dybt fascineret af den her ukendte draeberfugl.
Jeg tilbragte 2 dage deroppe. Smukke strande - regnskov - badede i vandhuller. Jeg vil lade billederne tale for sig selv. Jeg synes selv de er rigtig gode (jeg tog 540 billeder paa halvandet doegn). :)
http://picasaweb.google.com/kasper.folnaes/CapeTribulation
Dykning paa Great Barrier Reef
Jeg fandt mig en rigtig god deal, hvor jeg kunne faa en hel dag paa revet, med et "begynder-dyk" og al den snorkling jeg kunne naa. Det var helt fantastisk.
Jeg synes selv at jeg har set rimelig mange dyreudsendelser i mit liv, men ingen af dem kunne forberede mig paa hvad jeg saa derude. Det er en helt anden verden under overfladen - ubeskriveligt. Jeg tror ikke engang jeg vil spilde saerlig meget energi paa at fortaelle om det, da det er den slags ting der bare SKAL opleves. Hvis man da vil se noget anderledes.
Men jeg kan da sige en lille smule. Revet er et helt landskab, der bare straekker sig ned langs kysten i al evighed. Det er ubeskriveligt stort. Det vil svare til, at man skulle fornemme hvor stor New York er, udelukkende ved at staa paa et enkelt gadehjoerne, og maaske kun bevaege sig 50-100 meter vaek fra det hjoerne. Det er umuligt at faa et indtryk af hvor stort det er. Men ud af de 1000-vis af kilometer rev der er, var jeg godt tilfreds med de 50 meters radius jeg brugte nogen timer paa at udforske.
Ja, jeg kan maerke at hvis jeg bare begynder at snakke om det, vil jeg pludselig have skrevet 10 sider, og saa vil I bare vaere faldet i soevn. Det er nok en af den slags ting, der er helt fantastisk for den person der har oplevet det, men det er ret svaert for andre at saette sig ind i helt praecis hvor fantastisk det egentlig har vaeret. Saa I faar bare et par stikord, og saa er den skid slaaet:
Varmt vand - adrenalin - fisk OVER DET HELE - soeanemoner - fisk paa 1,5 meters laengde lige foran naesen paa mig - mere adrenalin - soesyg paa vejen ud og hjem - FANTASTISK!
Jeg har desvaerre ingen billeder, der paa nogen maade kan leve op til oplevelsen. Har ikke undervandskamera, og oppe fra baaden er der ingenting at se. Beklager. Men her er en lille smule:
http://picasaweb.google.com/kasper.folnaes/ScubaDiving
Jeg synes selv at jeg har set rimelig mange dyreudsendelser i mit liv, men ingen af dem kunne forberede mig paa hvad jeg saa derude. Det er en helt anden verden under overfladen - ubeskriveligt. Jeg tror ikke engang jeg vil spilde saerlig meget energi paa at fortaelle om det, da det er den slags ting der bare SKAL opleves. Hvis man da vil se noget anderledes.
Men jeg kan da sige en lille smule. Revet er et helt landskab, der bare straekker sig ned langs kysten i al evighed. Det er ubeskriveligt stort. Det vil svare til, at man skulle fornemme hvor stor New York er, udelukkende ved at staa paa et enkelt gadehjoerne, og maaske kun bevaege sig 50-100 meter vaek fra det hjoerne. Det er umuligt at faa et indtryk af hvor stort det er. Men ud af de 1000-vis af kilometer rev der er, var jeg godt tilfreds med de 50 meters radius jeg brugte nogen timer paa at udforske.
Ja, jeg kan maerke at hvis jeg bare begynder at snakke om det, vil jeg pludselig have skrevet 10 sider, og saa vil I bare vaere faldet i soevn. Det er nok en af den slags ting, der er helt fantastisk for den person der har oplevet det, men det er ret svaert for andre at saette sig ind i helt praecis hvor fantastisk det egentlig har vaeret. Saa I faar bare et par stikord, og saa er den skid slaaet:
Varmt vand - adrenalin - fisk OVER DET HELE - soeanemoner - fisk paa 1,5 meters laengde lige foran naesen paa mig - mere adrenalin - soesyg paa vejen ud og hjem - FANTASTISK!
Jeg har desvaerre ingen billeder, der paa nogen maade kan leve op til oplevelsen. Har ikke undervandskamera, og oppe fra baaden er der ingenting at se. Beklager. Men her er en lille smule:
http://picasaweb.google.com/kasper.folnaes/ScubaDiving
Wednesday, October 3, 2007
Kom saa folkens, vis mig at I har en holdning!
Ok, jeg ville egentlig have skrevet om min dykkertur paa Great Barrier Reef i dag. Men computeren kan ikke laese mit memorykort, saa der er ikke rigtig saa mange billeder at vise.
Saa jeg vil benytte tiden til lige at skrive om noget andet, som jeg har haft paa sinde i et par dage. Det er lidt off-topic, men jeg haaber at I alligevel vil laese det, og nogen af jer forhaabentlig vil tage stilling til det..
Jeg har nu vandret rundt i meget typisk australsk byliv i et par dage. Jeg troede egentlig at det foelgende faenomen hoerte sig til i smaa byer som Cooktown, hvor der ikke bor andet end bonderoeve, for at sige det paa godt dansk. Og her kommer det, som irriterer mig saa graenseloest, og som jeg nu kan konstatere finder sted i lige saa stort et omfang i stoerre byer:
voksne mennesker (isaer maend), der gaar rundt i toej der paa ingen maade passer til deres alder.
Jeg ser dem over det hele. Voksne maend, der er ude og handle med deres boern, og som er ifoert Billabong skatertoej og kondisko. Og hvis de da bare kunne holde sig til det "paene" skatertoej. Jeg saa en familiefar med saadan en joke t-shirt, hvor der stod "Good bush", og saa var der et billede af en pige i bikini, og "Bad bush", og saa var der et billede af George W. Bush. Politiske holdninger sat til side, synes jeg at det er et daarligt signal at sende til sine boern, at vise dem at man gaar rundt med den slags t-shirts. Men jeg har simpelthen set saa mange eksempler de sidste par dage, og jeg bliver isaer forarget naar jeg ser dem gaa rundt med deres boern, og taenker paa at de vokser op med en far der gaar rundt i offentligheden i netundertroeje eller skatertoej og store guldkaeder, som om han er med i en musikvideo, og ikke ude og koebe mad til sin familie.
Hvad skete der med Lacoste polo t-shirts og Dockside sailer sko? (Holmgaard, den ved jeg at du kan saette pris paa! :D)
Men nu vil jeg gerne hoere jeres mening. Er det ok at voksne maend render rundt og klaeder sig som teenagedrenge? Eller kvinder for den sags skyld - det er jo ogsaa ofte set at en "moden" kvinde hopper rundt i et miniskoert. Er jeg alt for fordoemmende?
Jeg ser det saadan her: der hoerer sig en mode til stort set hver alder. Jeg synes absolut ogsaa at voksne mennesker skal have lov til at udtrykke sig gennem deres paaklaedning, men jeg synes at det skal goeres med noget toej der passer til deres alder. Jeg vil personligt gerne have en stil hele livet igennem, men jeg ved i det mindste at den aendrer sig, og at jeg ikke kan rende rundt med haettetroejer resten af tilvaerelsen. Hvor mange af jer unge mennesker er enig med mig i det? Kommer der ikke en dag hvor vi skal fylde klaedeskabet med laekre jakkesaet og haandsyede italienske sko, og kassere nogen af vores army-knickers og svedbaand?
Lad mig endelig hoere. Alle holdninger og kommentarer er velkomne - ogsaa fra jer "voksne" i min familie, som jeg ved kigger forbi bloggen af og til.
Der skal nok komme helt holdningsfrie beretninger fra dykkerlivet i Cairns en af de naeste par dage. :D
/Kasper
Saa jeg vil benytte tiden til lige at skrive om noget andet, som jeg har haft paa sinde i et par dage. Det er lidt off-topic, men jeg haaber at I alligevel vil laese det, og nogen af jer forhaabentlig vil tage stilling til det..
Jeg har nu vandret rundt i meget typisk australsk byliv i et par dage. Jeg troede egentlig at det foelgende faenomen hoerte sig til i smaa byer som Cooktown, hvor der ikke bor andet end bonderoeve, for at sige det paa godt dansk. Og her kommer det, som irriterer mig saa graenseloest, og som jeg nu kan konstatere finder sted i lige saa stort et omfang i stoerre byer:
voksne mennesker (isaer maend), der gaar rundt i toej der paa ingen maade passer til deres alder.
Jeg ser dem over det hele. Voksne maend, der er ude og handle med deres boern, og som er ifoert Billabong skatertoej og kondisko. Og hvis de da bare kunne holde sig til det "paene" skatertoej. Jeg saa en familiefar med saadan en joke t-shirt, hvor der stod "Good bush", og saa var der et billede af en pige i bikini, og "Bad bush", og saa var der et billede af George W. Bush. Politiske holdninger sat til side, synes jeg at det er et daarligt signal at sende til sine boern, at vise dem at man gaar rundt med den slags t-shirts. Men jeg har simpelthen set saa mange eksempler de sidste par dage, og jeg bliver isaer forarget naar jeg ser dem gaa rundt med deres boern, og taenker paa at de vokser op med en far der gaar rundt i offentligheden i netundertroeje eller skatertoej og store guldkaeder, som om han er med i en musikvideo, og ikke ude og koebe mad til sin familie.
Hvad skete der med Lacoste polo t-shirts og Dockside sailer sko? (Holmgaard, den ved jeg at du kan saette pris paa! :D)
Men nu vil jeg gerne hoere jeres mening. Er det ok at voksne maend render rundt og klaeder sig som teenagedrenge? Eller kvinder for den sags skyld - det er jo ogsaa ofte set at en "moden" kvinde hopper rundt i et miniskoert. Er jeg alt for fordoemmende?
Jeg ser det saadan her: der hoerer sig en mode til stort set hver alder. Jeg synes absolut ogsaa at voksne mennesker skal have lov til at udtrykke sig gennem deres paaklaedning, men jeg synes at det skal goeres med noget toej der passer til deres alder. Jeg vil personligt gerne have en stil hele livet igennem, men jeg ved i det mindste at den aendrer sig, og at jeg ikke kan rende rundt med haettetroejer resten af tilvaerelsen. Hvor mange af jer unge mennesker er enig med mig i det? Kommer der ikke en dag hvor vi skal fylde klaedeskabet med laekre jakkesaet og haandsyede italienske sko, og kassere nogen af vores army-knickers og svedbaand?
Lad mig endelig hoere. Alle holdninger og kommentarer er velkomne - ogsaa fra jer "voksne" i min familie, som jeg ved kigger forbi bloggen af og til.
Der skal nok komme helt holdningsfrie beretninger fra dykkerlivet i Cairns en af de naeste par dage. :D
/Kasper
Sunday, September 30, 2007
Farvel til Cooktown
Hej igen..
Saa sidder jeg endelig i Cairns, lidt forvirret men glad og spaendt. Alting gaar saa staerkt i storbyen. Hehe. Det vrimler med biler, jeg har set det foerste lyskryds i 4 maaneder, og der er mobiltelefoner over det hele. Jeg foeler mig som Crocodile Dundee der er kommet til New York. Jeg kan slet slet ikke foelge med. Og sjovt nok er jeg faktisk ogsaa en smule nervoes, det er helt komisk. Lige pludselig er man alene igen. Men det gaar nu nok. Jeg vil proeve at tage mig sammen, og sige til mig selv at det her er en ferie, og saa skal jeg sku ikke gaa og spile tid paa at vaere nervoes. Desuden vrimler det med unge mennesker her, og det er noget jeg har savnet i lang tid. Mon ikke det nok skal blive en god start paa et par maaneders rejsen. Det vaelger jeg at tro.
Min sidste uge i Cooktown gik godt nok langsomt - er du helt gal. Men jeg noed virkelig de sidste par dage, og fik gjort stort set alting en gang mere. Jeg har lagt lidt billeder op paa min side:
http://picasaweb.google.com/kasper.folnaes/DeSidsteParDageICooktown
Det var alt for denne gang. Jeg vil bruge min foerste dag i civilisationen paa at planlaegge den foerste uges tid. Men det skal I nok komme til at hoere mere om senere..
Hej saa laenge..
/Kasper
Saa sidder jeg endelig i Cairns, lidt forvirret men glad og spaendt. Alting gaar saa staerkt i storbyen. Hehe. Det vrimler med biler, jeg har set det foerste lyskryds i 4 maaneder, og der er mobiltelefoner over det hele. Jeg foeler mig som Crocodile Dundee der er kommet til New York. Jeg kan slet slet ikke foelge med. Og sjovt nok er jeg faktisk ogsaa en smule nervoes, det er helt komisk. Lige pludselig er man alene igen. Men det gaar nu nok. Jeg vil proeve at tage mig sammen, og sige til mig selv at det her er en ferie, og saa skal jeg sku ikke gaa og spile tid paa at vaere nervoes. Desuden vrimler det med unge mennesker her, og det er noget jeg har savnet i lang tid. Mon ikke det nok skal blive en god start paa et par maaneders rejsen. Det vaelger jeg at tro.
Min sidste uge i Cooktown gik godt nok langsomt - er du helt gal. Men jeg noed virkelig de sidste par dage, og fik gjort stort set alting en gang mere. Jeg har lagt lidt billeder op paa min side:
http://picasaweb.google.com/kasper.folnaes/DeSidsteParDageICooktown
Det var alt for denne gang. Jeg vil bruge min foerste dag i civilisationen paa at planlaegge den foerste uges tid. Men det skal I nok komme til at hoere mere om senere..
Hej saa laenge..
/Kasper
Wednesday, September 26, 2007
I'm Mr. Brightside
Saa kom den endelig, den sidste uge i regnskoven.
Det er meget rart for en naturligt halvdoven sjael som mig, at kunne tage alting i saa dejligt et tempo. Hvis vi lige forestiller os at livet er en gearkasse (ja, det er da ogsaa en maade at starte et indlaeg paa). Jeg tror roligt jeg kan sige at jeg sad fast i bakgearet for et aars tid siden. Nu har jeg tilbragt 3,5 maaned med at plukke bananer i 1. og 2. gear, og nu kan jeg godt maerke at det langsomt begynder at gaa hurtigere og hurtigere. Der er hvertfald lige pludselig en masse jeg skal have naaet inden jeg forlader Cooktown, og jeg er sikker paa at naar jeg om en uges tid hopper ud fra en flyvemaskine over Great Barrier Reef, saa er livet sat op i et af de hoejeste gear.
Det bliver hvertfald en anden form for hektisk hverdag, naar en uges program staar paa skydiving, bungyjumping, river rafting og scuba diving. Er du gal jeg glaeder mig! :D
Her er lidt billeder fra den sidste uges tid. http://picasaweb.google.com/kasper.folnaes
Der er stadig 4 dages total afslapning i Cooktown, inden jeg mandag morgen faar et gratis lift til Cairns. Weekenden byder nok paa bjergbestigning og fisketure.
Haaber alt er vel hjemme i Danmark. Det er godt nok underligt at det allerede er Oktober. I er vel saa smaat ved at finde vinterdaek frem. Haha, vinterdaek. Her er ca. 30 grader og jeg har aldrig vaeret saa godt ladet op med D-vitamin, da det er et af de mest solrige steder i Australien med ca 300 soldage om aaret. (Ja, jeg er en total idiot lige nu)
Men inden jeg bliver alt for smart, vil jeg da gerne lige indroemme at jeg forleden gik ude i bananraekkerne og sang Shubidua - Midsommersangen. Og bagefter blev det vist ogsaa til Der er et yndigt land i fuld skraal, da ingen alligevel kan forstaa mig. Saa helt fryd og gamme er det trods alt ikke at sidde under bananpalmens brede blade. Jeg savner Danmark, og det er sku dejligt at maerke foelelsen af at man hoerer til et sted.
/Kasper, ex-bananfarmer
Det er meget rart for en naturligt halvdoven sjael som mig, at kunne tage alting i saa dejligt et tempo. Hvis vi lige forestiller os at livet er en gearkasse (ja, det er da ogsaa en maade at starte et indlaeg paa). Jeg tror roligt jeg kan sige at jeg sad fast i bakgearet for et aars tid siden. Nu har jeg tilbragt 3,5 maaned med at plukke bananer i 1. og 2. gear, og nu kan jeg godt maerke at det langsomt begynder at gaa hurtigere og hurtigere. Der er hvertfald lige pludselig en masse jeg skal have naaet inden jeg forlader Cooktown, og jeg er sikker paa at naar jeg om en uges tid hopper ud fra en flyvemaskine over Great Barrier Reef, saa er livet sat op i et af de hoejeste gear.
Det bliver hvertfald en anden form for hektisk hverdag, naar en uges program staar paa skydiving, bungyjumping, river rafting og scuba diving. Er du gal jeg glaeder mig! :D
Her er lidt billeder fra den sidste uges tid. http://picasaweb.google.com/kasper.folnaes
Der er stadig 4 dages total afslapning i Cooktown, inden jeg mandag morgen faar et gratis lift til Cairns. Weekenden byder nok paa bjergbestigning og fisketure.
Haaber alt er vel hjemme i Danmark. Det er godt nok underligt at det allerede er Oktober. I er vel saa smaat ved at finde vinterdaek frem. Haha, vinterdaek. Her er ca. 30 grader og jeg har aldrig vaeret saa godt ladet op med D-vitamin, da det er et af de mest solrige steder i Australien med ca 300 soldage om aaret. (Ja, jeg er en total idiot lige nu)
Men inden jeg bliver alt for smart, vil jeg da gerne lige indroemme at jeg forleden gik ude i bananraekkerne og sang Shubidua - Midsommersangen. Og bagefter blev det vist ogsaa til Der er et yndigt land i fuld skraal, da ingen alligevel kan forstaa mig. Saa helt fryd og gamme er det trods alt ikke at sidde under bananpalmens brede blade. Jeg savner Danmark, og det er sku dejligt at maerke foelelsen af at man hoerer til et sted.
/Kasper, ex-bananfarmer
Friday, September 21, 2007
Det var saa min banankarriere
Det er sjovt at man har tendens til at knytte sig til mennesker helt automatisk. Isaer hvis man er "alene i verden". Jeg maa indroemme, at jeg troede at jeg havde overstaaet den her foelelse af at skulle sige farvel, da jeg var hjemme i Danmark og saa en masse af jer for "sidste gang" inden jeg skulle rejse. Men efter jeg er kommet herned og har arbejdet med nogen fantastiske unge mennesker i snart 3-4 maaneder nu, kan jeg se at jeg paa rekordtid har skabt et meget naert venskab med nogen af dem. Og det var faktisk meget svaerere at sige farvel til dem, end jeg lige umiddelbart havde regnet med - maaske ogsaa fordi jeg ikke ved om jeg nogensinde kommer til at se dem igen.
Nu var det ogsaa saa "uheldigt" at 5 af mine allerbedste venner valgte at rejse fra farmen paa samme tid, og efterlod mig helt Palle alene. De havde sidste dag forrige torsdag, saa jeg havde valgt at komme til Lakeland, hvor de allesammen bor (samme by som farmen er i), og tilbringe en sidste weekend med dem. Det var rigtig sjovt og spaendende at vaere en lille smule backpacker igen. Selvom det kun var i 3 dage, havde jeg alligevel alle mine pakkenelliker (hvad i alverden er en pakkenellike??). Det var rigtig rart at vaere lidt ude af komfortzonen, og moede en masse nye mennesker. Det gav mig lidt blod paa tanden til naar jeg skal ud og se det hele selv om et par uger.
Her er lidt billeder fra weekenden: http://picasaweb.google.com/kasper.folnaes
Saa efter de er rejst kan jeg godt maerke at det ikke laengere er det samme at baere bananer laengere. Saa jeg har valgt at lytter til den lille stemme indeni mig selv, der siger at nu er det vist paa tide at komme videre. Det nye bananhold er en sjov blanding af nationaliteter og personligheder, men jeg kan godt maerke at jeg ikke passer ind. De skal nok faa deres egne oplevelser og foele at deres team er et super team, men det vil aldrig vaere det samme for mig. Desuden kan jeg maerke at jeg har ramt toppen af min karriere, og er saa smaat begyndt at have en lidt arrogant/ligeglad attitude naar jeg arbejder. Jeg er simpelthen for god til mit job til at det er spaendende laengere. :D Haha..
Ej, det er ikke engang pis. Nogen af jer kan nok huske at jeg foer har snakket om hvor fascineret jeg altid har vaeret af koordination af bevaegelser, hastighed, kraft og retning. Jeg har f.eks. altid haft lidt naturlig flaere for billiard, golf, tennis og den slags aktiviteter hvor en form for fornemmelse er altafgoerende for de resultater du faar. Det er noejagtig det samme med det her job. Det er svaert at forklare hvorfor, men naar jeg faar den junglekniv i haanden er jeg bare en slags kriger, der ved praecis hvad jeg skal goere. Find the tree - cut it - hump the bananas - bring it down - next tree. 350 trees a day. Nu kan det ikke goeres meget bedre for mit vedkommende, og jeg er som sagt begyndt at blive lidt ligeglad. Saa inden jeg kommer til at cutte en haand af en stakkels brasilianer vil jeg traekke mig tilbage og nyde de enorme summer jeg har skrabet mig sammen, ved at rejse lidt rundt.
Turen starter mandag d. 1 oktober, hvor jeg tager til Cairns, og det er egentlig saa langt jeg er kommet med min planlaegning. Jeg tror simpelthen bare at jeg vil tage det hele en dag af gangen. Der er rigeligt af oplevelser at tage af, men jeg vil heller ikke forjage mig. Det er jo ferie, der er ingen grund til at stresse over en masse. Det vigtigste er jo at jeg har det godt og nyder den tid jeg tilbringer hernede, og det er der vist ikke nogen fare for at jeg ikke goer.
Jeg vil runde af, det er vist et lidt oversize indlaeg det her. Tak for de mange dejlige mails og kommentarer - jeg nyder dem rigtig meget.
- Kasper
Nu var det ogsaa saa "uheldigt" at 5 af mine allerbedste venner valgte at rejse fra farmen paa samme tid, og efterlod mig helt Palle alene. De havde sidste dag forrige torsdag, saa jeg havde valgt at komme til Lakeland, hvor de allesammen bor (samme by som farmen er i), og tilbringe en sidste weekend med dem. Det var rigtig sjovt og spaendende at vaere en lille smule backpacker igen. Selvom det kun var i 3 dage, havde jeg alligevel alle mine pakkenelliker (hvad i alverden er en pakkenellike??). Det var rigtig rart at vaere lidt ude af komfortzonen, og moede en masse nye mennesker. Det gav mig lidt blod paa tanden til naar jeg skal ud og se det hele selv om et par uger.
Her er lidt billeder fra weekenden: http://picasaweb.google.com/kasper.folnaes
Saa efter de er rejst kan jeg godt maerke at det ikke laengere er det samme at baere bananer laengere. Saa jeg har valgt at lytter til den lille stemme indeni mig selv, der siger at nu er det vist paa tide at komme videre. Det nye bananhold er en sjov blanding af nationaliteter og personligheder, men jeg kan godt maerke at jeg ikke passer ind. De skal nok faa deres egne oplevelser og foele at deres team er et super team, men det vil aldrig vaere det samme for mig. Desuden kan jeg maerke at jeg har ramt toppen af min karriere, og er saa smaat begyndt at have en lidt arrogant/ligeglad attitude naar jeg arbejder. Jeg er simpelthen for god til mit job til at det er spaendende laengere. :D Haha..
Ej, det er ikke engang pis. Nogen af jer kan nok huske at jeg foer har snakket om hvor fascineret jeg altid har vaeret af koordination af bevaegelser, hastighed, kraft og retning. Jeg har f.eks. altid haft lidt naturlig flaere for billiard, golf, tennis og den slags aktiviteter hvor en form for fornemmelse er altafgoerende for de resultater du faar. Det er noejagtig det samme med det her job. Det er svaert at forklare hvorfor, men naar jeg faar den junglekniv i haanden er jeg bare en slags kriger, der ved praecis hvad jeg skal goere. Find the tree - cut it - hump the bananas - bring it down - next tree. 350 trees a day. Nu kan det ikke goeres meget bedre for mit vedkommende, og jeg er som sagt begyndt at blive lidt ligeglad. Saa inden jeg kommer til at cutte en haand af en stakkels brasilianer vil jeg traekke mig tilbage og nyde de enorme summer jeg har skrabet mig sammen, ved at rejse lidt rundt.
Turen starter mandag d. 1 oktober, hvor jeg tager til Cairns, og det er egentlig saa langt jeg er kommet med min planlaegning. Jeg tror simpelthen bare at jeg vil tage det hele en dag af gangen. Der er rigeligt af oplevelser at tage af, men jeg vil heller ikke forjage mig. Det er jo ferie, der er ingen grund til at stresse over en masse. Det vigtigste er jo at jeg har det godt og nyder den tid jeg tilbringer hernede, og det er der vist ikke nogen fare for at jeg ikke goer.
Jeg vil runde af, det er vist et lidt oversize indlaeg det her. Tak for de mange dejlige mails og kommentarer - jeg nyder dem rigtig meget.
- Kasper
Thursday, September 6, 2007
Blogger? Mig?
Nu sad jeg lige og laeste min gode ven Simon's blog (sbirkebek.blogspot.com), da han lige er rejst til Canada i et semester. Og jeg tog mig selv i, med et fjoget smil, at taenke noget i retningen af "hehe Simon, saa faldt du alligevel for den nyeste dille". Men saa gik det op for mig, at hvis man har en google account, kunne man oprette en blog paa 2 minutter, og nu sidder jeg saa 5 minutter senere og skriver mit foerste indlaeg paa min egen blog. I'm pathetic!
Men jeg maa jo indroemme at det virker lettere at opdatere den her side hele vejen igennem mit ophold, og saa bare kunne give adressen ud til hoejre og venstre, og saa kan folk selv bestemme i hvor stort et omfang de vil laese om mine oplevelser, istedet for at bombardere folk med e-mails. Jeg ved at to af mine andre gode venner, Jakob Lorentzen (herzabel.blogspot.com) og Soeren Oestergaard (http://www.myspace.com/mrflowerjacket) sikkert sidder og gnider ders smaa (tykke) haender naar de laeser dette. De har begge laenge vaeret efter mig med deres blogger-propaganda i et ihaerdigt forsoeg paa at faa mig til at bruge det mens jeg er Australien. Ok gutter, I vinder, og nu har jeg ovenikoebet vaeret saa soed at linke til jeres blogs, saa kan det jo vaere at I kan faa jeres counter til at stige lidt. Hehe..
Nu faar vi at se, det kan endda vaere at jeg vil vaere mere flittig til at skrive her, end med min oldschool style, hvor jeg sendte e-mails rundt. Det er nu utroligt hvad man kan nu om dage - ikke ligesom dengang jeg var dreng, hvor man kun kunne sende tekst, for et billede ville tage modtageren en halv time om at downloade mailen. :-)
Jeg vil runde af her, godt tilfreds med mit foerste indlaeg - lige bortset fra at jeg desvaerre ikke kan servicere jer med danske bogstaver, men saadan maa det nu engang blive.
- Kasper
Men jeg maa jo indroemme at det virker lettere at opdatere den her side hele vejen igennem mit ophold, og saa bare kunne give adressen ud til hoejre og venstre, og saa kan folk selv bestemme i hvor stort et omfang de vil laese om mine oplevelser, istedet for at bombardere folk med e-mails. Jeg ved at to af mine andre gode venner, Jakob Lorentzen (herzabel.blogspot.com) og Soeren Oestergaard (http://www.myspace.com/mrflowerjacket) sikkert sidder og gnider ders smaa (tykke) haender naar de laeser dette. De har begge laenge vaeret efter mig med deres blogger-propaganda i et ihaerdigt forsoeg paa at faa mig til at bruge det mens jeg er Australien. Ok gutter, I vinder, og nu har jeg ovenikoebet vaeret saa soed at linke til jeres blogs, saa kan det jo vaere at I kan faa jeres counter til at stige lidt. Hehe..
Nu faar vi at se, det kan endda vaere at jeg vil vaere mere flittig til at skrive her, end med min oldschool style, hvor jeg sendte e-mails rundt. Det er nu utroligt hvad man kan nu om dage - ikke ligesom dengang jeg var dreng, hvor man kun kunne sende tekst, for et billede ville tage modtageren en halv time om at downloade mailen. :-)
Jeg vil runde af her, godt tilfreds med mit foerste indlaeg - lige bortset fra at jeg desvaerre ikke kan servicere jer med danske bogstaver, men saadan maa det nu engang blive.
- Kasper
Subscribe to:
Comments (Atom)
