Jeg ELSKER elastikker..

Efter et par travle dage med dykning og jungle sightseeing, troede jeg at jeg endelig kunne slappe af i weekenden. Det viste sig dog ikke at blive muligt, da to af mine tidligere kollegaer fra bananplantagen kom til Cairns.

Vi tilbragte hele weekenden sammen, og det var rigtig dejligt at gaa rundt og ikke foele sig helt alene. Det er utroligt saa stor forskel det goer for ens selvtillid og udadvendthed, at man er sammen med andre mennesker. Det giver et kaempe loeft, og jeg maa sige at jeg kunne maerke effekten af dette loeft lige med det samme. Jeg har moedt saa mange nye mennesker paa saa faa dage, og det skyldes i allerhoejeste grad det kaempestore smil jeg render rundt med konstant. :D

Men til sagen. Den ene af mine venner havde haft et uheld, og gik rundt med krykker. Men den anden, og jeg, besluttede os for at vi gerne ville bungyjumpe. Jeg havde jo faktisk lovet mig selv, at jeg ville komme tilbage, da jeg kun sprang 1 gang sidste gang. Det viste sig at vaere en rigtig rigtig rigtig god ide at bruge 1.000 kr. og en hel dag paa at udfordre tyngdekraften. Nu lyder det nok lidt overdrevet, men jeg tror serioest at den her dag var blandt de 10 bedste dage jeg har haft i hele mit liv. Det foeltes hvertfald saadan.

Vi koebte den helt store pakke, hvor vi havde 6 timer til at springe saa mange gange som vi overhovedet kunne naa. Det lyder maaske underligt, men man kan rent faktisk springe ud paa vildt mange forskellige maader - og tro mig, der er AFGJORT forskel. Kaempe forskel. Vi havde naermeste et hemmeligt program, hvor de seje bungy gutter oppe i taarnet havde et nyt spring klar til os hver gang. Saa efter hvert spring, proeve vi at faa pulsen under 150 igen, og saa ellers rende 50 meter op af trapperne, og spaendte hoere hvordan vi nu skulle springe.

Det blev til 8 spring - alle forskellige, og det sidste var fra taget af bygningen, hvor vi bare loeb ud over kanten. Nu er der nok nogen af jer der taenker, at efter saa mange spring er det ikke vildt laengere. Men det passer altsaa ikke. Snarere tvaertimod - det blev vildere og vildere. Jeg har virkelig taenkt meget over det, og jeg proever at regne ud hvorfor det er, at vi som mennesker bliver bange. Hvad er det for nogen faktorer der er med til at goere nogen ting meget mere skraemmende end andre. Jeg anser mig selv for at vaere et rimelig logisk og rationelt taenkende menneske. Min gode ven Simon har laert mig at taenke rationelt i situationer hvor hjertet banker helt vildt, og det kan vaere enormt svaert at taenke klart. Da jeg klatrede i traeer med ham for et aar siden, laerte han mig at stole paa udstyret. Simpelthen at naa til det punkt hvor man 100% er sikker paa at rebet nok skal holde, at ingenting knaekker eller revner, og at man afgjort ikke vil doe. Det har vaeret en rigtig god teknik for mig at bruge den tankegang, saa jeg kunne naa til et punkt hvor jeg kun skulle overvinde min frygt. Det var ikke laengere et spoergsmaal om liv og doed for mig, men kun en mental kamp mellem et par forskellige stemmer inde i mit hoved.

Og der sker altsaa noget med et menneske naar man virkelig konfronterer sin frygt, og overvinder den. Det er en saa intens foelelse at staa deroppe paa kanten, jeg kan endda maerke at de smaa haar rejser sig over hele min krop bare ved at skrive det nu. Der er nok rigtig mange maader at faa den foelelse paa, men for mig har det altsaa vaeret den situation i hele mit liv hvor jeg har foelt mig mest i live, og vaeret mest mentalt til stede. 110% opmaerksom paa alting - hver lille afskygning af min krop, den lette brise i mit ansigt, horisonten foran mig, balancen mellem trygheden bag mig og total frihed foran mig, og saa hoere de fantastiske ord bag mig: "ALRIGHT, HERE WE GO! 5,4,3,2,1...", og saa springe ud i noget der hverken kan beskrives som alting eller ingenting, men en blanding af alle foelelser et menneske kan have, og hele ens liv flyver igennem ens tanker (alle gange jeg har vaeret bange, alle gange jeg har vaeret lykkelig, forelsket, glad for verden, vred paa verden). Det er naesten for meget at udsaette ens lille krop for saa meget paa een gang. Men det giver bagefter en enormt frigivende foelelse. Ligesaa hurtigt som alle de her ting sker, ligesaa hurtigt forsvinder det hele med 'et, og man haenger bare og dingler i luften med en fantastisk staerk foelelse af triumf og succes. Og den forsvinder ikke de foerste mange timer - isaer ikke hvis man goer det 8 gange paa en dag. Jeg tror aldrig min krop har frigivet saa meget adrenalin.

Det blev til en meget lang og maaske forvirrende forklaring. Jeg haaber den giver bare en lille smule mening. Jeg kan maerke at jeg havde brug for at udtrykke alle de tanker, saa er jeg egentlig lidt ligeglad med om det er til at forstaa eller ej. Det foeles fantastisk, og det eneste minus ved det er, at jeg tror aldrig helt jeg vil kunne forklare det til de mennesker jeg har mig allernaermest. Selv hvis jeg skulle vaere saa heldig at jeg mod alle forventning kunne traekke hele min familie til australien og faa dem til at hoppe ud fra et 54 meter hoejt stillads, er jeg sikker paa at det ville have en anden effekt paa dem. Det handler jo egentlig ikke om elastikker overhovedet - det er noget inde i mig, og det vil jeg jo aldrig kunne forklare jer ligesaa godt som jeg selv foeler det. Det problem har vi vel allesammen. Men nu har jeg altsaa proevet.

Jeg har lagt nogen billeder op. Der er desvaerre ingen af mig. Men jeg vil lige proeve om jeg ikke kan laegge videoerne op af mine spring. Jeg koebte heldigvis en dvd med alle mine spring paa, saa jeg kan gennemleve denne fantastiske dag resten af mit liv.

http://picasaweb.google.com/kasper.folnaes/BungyJumping

Video: http://youtube.com/watch?v=3PjDm6VHM0A