Jeg plukker frugt med en brugt frugtplukker..

Det er den store hemmelighed bag mit fravaer paa bloggen i den sidste maaneds tid.

Jeg moedtes med en god ven fra banankarrieren, et par hurtige beslutninger blev truffet, der blev trukket i et par strenge, og faa dage senere stod vi 3400 km vaek, i en lille by ved navn Katherine, ca. 300 km fra Darwin i det nordlige Australien. Kig engang paa et kort og se hvad jeg mener - jeg har godtnok aldrig rejst saa langt vaek paa en spontan beslutning. Det svarer jo naermest til at man sidder et par gutter i en bar i Soenderborg, og pludselig bliver man enige om at den naeste dag skal man rejse til Egypten for at arbejde..

Men jeg endte altsaa paa en "lille" mangofarm ude midt i ingenmandsland. Vi boede i telt paa en mark, med koekken- og badefaciliteter der ville faa Indonesiske boernearbejdere til at smide sig i stoevet og sige "saa kan det vaere nok!". Jeg er simpelthen ikke udstyret med et ordforraad der kan forklare de forhold. Jeg troede jeg havde proevet at leve i rod, men jeg har godtnok aldrig skulle rense flasken med olivenolie for vinger fra flyvemyrer inden jeg skulle bruge den. Eller springe op met et saet mens jeg vaskede mig ansigt, fordi der kravler et tusindben paa 15 cm op af haandvasken. Eller blive urineret paa af cikader hver gang jeg gik under et trae i bar overkrop. Det var anderledes forhold maa jeg indroemme.

Og saa var der selvfoelgelig arbejdet. Uha, det er et helt kapitel for sig selv. Jeg rendte ind i en lille indre konflikt da jeg gjorde mig overvejelser om hvordan jeg ville proeve at forklare dette job med ord. Jeg tror maaske jeg vil fortaelle en lille historie til at starte med.

En af de foerste dage efter jeg havde startet arbejde med at plukke mangoerne, sad vi sammen i vores faellesaereal og talte om jobbet. Der var blandt andet en gruppe som havde brug for endnu et medlem paa deres hold (der plukkes i smaa grupper af 3-6 personer), og saa kom forslaget at en pige kunne hjaelpe dette hold. Der sad og yndig svensk pige og paastod at det var et job hun var interesseret i at proeve. Jeg gjorde saa en stor fejltagelse ved at spoerge resten af gruppen hvorfor de blev ved med at snakke om dette som om det rent faktisk var en mulighed. Saa fik jeg godt nok sendt et ondt blik af den svenske pige - det var hun ikke glad for at hoere. Vi endte saa i en snak omkring emnet, hvor jeg proevede at forklare mig selv ved at paapege at jeg absolut ikke ser mig selv som mandschauvinist, men at jeg synes der er nogen ting der bare passer mere som typiske "mande ting". Uden at forvilde mig ind i forklaringer som jeg ikke kan redde mig selv ud af igen, ville jeg egentlig bare sige at jeg ikke synes det passer til saerlig mange kvinder at have et job som dette, hvor man kommer til at se uhyggelig ud, faa grimme saar og ar paa haender og i ansigtet. Ikke dermed sagt at der ikke er nogen kvinder der kan udfoere jobbet, for det er der helt sikkert, jeg ser bare det bare ikke som et job at normen af kvinder vil paatage sig. Det maatte hun saa heldigvis ogsaa give mig ret i, og det viste sig da ogsaa at hun havde betydeligt flere ben i naesen end de gennemsnitslige "prinsesser", som jeg vil vaere saa fraek at kalde dem, da hun gik til karate og ting og sager. Med andre ord, det passede fint til hendes personlighed at gaa ud og blive moeghamrende beskidt og stinke af sved.

Naa, det blev en lidt laengere forklaring. Der skal lige tilfoejes et par facts omkring det med jobbet, da der maaske er nogen af jer der sidder med et stort spoergsmaalstegn over hovedet mht det med saar og ar. Mangotraerne er saa pragtfuldt indrettet af vor herre, at den saft der er i bladene, barken, og ikke mindst i frugterne og deres stilke, er rimelig heftig, og giver de flest mennesker en allergisk reaktion. Hvis det kommer i kontakt med huden, danner det et tykt plastisk lag af huden, der naermest bliver som laeder. Efter yderligere kontakt dannes der vabler og store saar. Ved yderligere kontakt kommer forskellige allergiske reaktioner afhaengig af den enkelte person. Vi havde folk med udslaet i alle former fra mindre lokal irritation, til hele kroppe daekket af knopper og store roede irritable hudlacerationer. Desuden kunne det resultere i haevelse af foedder, haender, ja hele ben saagar. Alt dette vaere sagt, skal det lige tilfoejes at jeg er enormt glad for at have oplevet det, og endda have tjent en god skilling oveni. Det giver da i det mindste een lidt perspektiv, og jeg vil temmelig sikkert se anderledes paa mange ting efter at have proevet dette, og det er jeg rigtig glad for.

Nu er jeg saa tilbage efter 3 uger i telt (28 grader om natten - ikke meget soevn det er blevet til), og nu vil jeg i et roligt tempo bevaege mig ned til Sydney, inden jeg rejser hjem til lille Danmark om 18 dage praecis!

Her er lidt billeder fra farmen:

picasaweb.google.com/kasper.folnaes/MangoFarmIKatherine

/Kasper