Jeg plukker frugt med en brugt frugtplukker..

Det er den store hemmelighed bag mit fravaer paa bloggen i den sidste maaneds tid.

Jeg moedtes med en god ven fra banankarrieren, et par hurtige beslutninger blev truffet, der blev trukket i et par strenge, og faa dage senere stod vi 3400 km vaek, i en lille by ved navn Katherine, ca. 300 km fra Darwin i det nordlige Australien. Kig engang paa et kort og se hvad jeg mener - jeg har godtnok aldrig rejst saa langt vaek paa en spontan beslutning. Det svarer jo naermest til at man sidder et par gutter i en bar i Soenderborg, og pludselig bliver man enige om at den naeste dag skal man rejse til Egypten for at arbejde..

Men jeg endte altsaa paa en "lille" mangofarm ude midt i ingenmandsland. Vi boede i telt paa en mark, med koekken- og badefaciliteter der ville faa Indonesiske boernearbejdere til at smide sig i stoevet og sige "saa kan det vaere nok!". Jeg er simpelthen ikke udstyret med et ordforraad der kan forklare de forhold. Jeg troede jeg havde proevet at leve i rod, men jeg har godtnok aldrig skulle rense flasken med olivenolie for vinger fra flyvemyrer inden jeg skulle bruge den. Eller springe op met et saet mens jeg vaskede mig ansigt, fordi der kravler et tusindben paa 15 cm op af haandvasken. Eller blive urineret paa af cikader hver gang jeg gik under et trae i bar overkrop. Det var anderledes forhold maa jeg indroemme.

Og saa var der selvfoelgelig arbejdet. Uha, det er et helt kapitel for sig selv. Jeg rendte ind i en lille indre konflikt da jeg gjorde mig overvejelser om hvordan jeg ville proeve at forklare dette job med ord. Jeg tror maaske jeg vil fortaelle en lille historie til at starte med.

En af de foerste dage efter jeg havde startet arbejde med at plukke mangoerne, sad vi sammen i vores faellesaereal og talte om jobbet. Der var blandt andet en gruppe som havde brug for endnu et medlem paa deres hold (der plukkes i smaa grupper af 3-6 personer), og saa kom forslaget at en pige kunne hjaelpe dette hold. Der sad og yndig svensk pige og paastod at det var et job hun var interesseret i at proeve. Jeg gjorde saa en stor fejltagelse ved at spoerge resten af gruppen hvorfor de blev ved med at snakke om dette som om det rent faktisk var en mulighed. Saa fik jeg godt nok sendt et ondt blik af den svenske pige - det var hun ikke glad for at hoere. Vi endte saa i en snak omkring emnet, hvor jeg proevede at forklare mig selv ved at paapege at jeg absolut ikke ser mig selv som mandschauvinist, men at jeg synes der er nogen ting der bare passer mere som typiske "mande ting". Uden at forvilde mig ind i forklaringer som jeg ikke kan redde mig selv ud af igen, ville jeg egentlig bare sige at jeg ikke synes det passer til saerlig mange kvinder at have et job som dette, hvor man kommer til at se uhyggelig ud, faa grimme saar og ar paa haender og i ansigtet. Ikke dermed sagt at der ikke er nogen kvinder der kan udfoere jobbet, for det er der helt sikkert, jeg ser bare det bare ikke som et job at normen af kvinder vil paatage sig. Det maatte hun saa heldigvis ogsaa give mig ret i, og det viste sig da ogsaa at hun havde betydeligt flere ben i naesen end de gennemsnitslige "prinsesser", som jeg vil vaere saa fraek at kalde dem, da hun gik til karate og ting og sager. Med andre ord, det passede fint til hendes personlighed at gaa ud og blive moeghamrende beskidt og stinke af sved.

Naa, det blev en lidt laengere forklaring. Der skal lige tilfoejes et par facts omkring det med jobbet, da der maaske er nogen af jer der sidder med et stort spoergsmaalstegn over hovedet mht det med saar og ar. Mangotraerne er saa pragtfuldt indrettet af vor herre, at den saft der er i bladene, barken, og ikke mindst i frugterne og deres stilke, er rimelig heftig, og giver de flest mennesker en allergisk reaktion. Hvis det kommer i kontakt med huden, danner det et tykt plastisk lag af huden, der naermest bliver som laeder. Efter yderligere kontakt dannes der vabler og store saar. Ved yderligere kontakt kommer forskellige allergiske reaktioner afhaengig af den enkelte person. Vi havde folk med udslaet i alle former fra mindre lokal irritation, til hele kroppe daekket af knopper og store roede irritable hudlacerationer. Desuden kunne det resultere i haevelse af foedder, haender, ja hele ben saagar. Alt dette vaere sagt, skal det lige tilfoejes at jeg er enormt glad for at have oplevet det, og endda have tjent en god skilling oveni. Det giver da i det mindste een lidt perspektiv, og jeg vil temmelig sikkert se anderledes paa mange ting efter at have proevet dette, og det er jeg rigtig glad for.

Nu er jeg saa tilbage efter 3 uger i telt (28 grader om natten - ikke meget soevn det er blevet til), og nu vil jeg i et roligt tempo bevaege mig ned til Sydney, inden jeg rejser hjem til lille Danmark om 18 dage praecis!

Her er lidt billeder fra farmen:

picasaweb.google.com/kasper.folnaes/MangoFarmIKatherine

/Kasper

Verden er af lave..

Godtnok har jeg toemmermaend, og guderne skal vide at jeg er let at underholde naar jeg er i det hjoerne.

http://fpn.dk/penge/article1159747.ece

Det er hermed sidste gang at jeg tjekker danske nyheder.

Steve Irwin & Co.

Her et lille kort indlaeg om dyr.

Efter mange opfordringer og anbefalinger, besoegte jeg Australia Zoo, som var ejet af Steve Irwin foer han desvaerre doede for et aars tid siden.

Det var en interessant oplevelse, og absolut anderledes end en traditionel zoologisk have. Der var meget mere fokus paa forstaaelse af dyrene fremfor den meget typiske cirkus agtige vi-kan-faa-dyrene-til-at-hoppe-gennem-en-ring-og-alle-klapper form for underholdning. Der var saaledes brugt enorme resourcer paa at forsoege at uddanne de mange boern, og give dem en forstaaelse for de mange dyr, der lever her i Australien, og som mange mennesker render ind i i dagligdagen, eller hvis de rejser rundt i landet. Det kunne jeg rigtig godt lide, og som jeg ogsaa var blevet advaret om, fik jeg en lille sjov foelelse inde i maven, der gav mig lyst til at goere en forskel, og virkelig taenke over hvordan vi behandler vores natur.

Derudover gik jeg rundt en endnu mere underlig foelelse, da jeg havde mange tanker omkring Steve Irwin, og se hvor fantastisk et dyrereservat han har stablet paa benene, og nu staar det hele tilbage, med store plakater af ham over det hele, og han er her ikke laengere. For dem af jer der ikke ved det, doede han sidste aar da han dykkede med pigrokker, og blev spiddet direkte i hjertet. Det er totalt langt ude, og vildt usansynligt at doe paa den maade. Jeg har selv snorklet med pigrokker, og de er normalt ikke forbundet med livsfare. Men han var altsaa ufatteligt uheldig, og doede rent faktisk af det, og har nu efterladt en kone og to boern, og et helt imperium af en zoologisk have med 570 ansatte. Jeg ved ikke, det var bare underligt at gaa rundt, og vide at for bare et aars tid siden var han der, og nu er han der ikke laengere. Det er maaske ogsaa bare ekstra underligt fordi jeg selv var der, og ikke bare laeste om det i nyhederne, eller saa billederne paa nettet, men at jeg faktisk gik rundt og saa alle de dyr som han havde fanget med sine egne haender, og moede en masse ansatte som har arbejdet sammen med manden..

Naa, nok tanker om krokodillemanden. Bananmanden syntes at det var en fantastisk oplevelse at vaere der, og her er lidt billeder fra det:

www.picasaweb.google.com/kasper.folnaes/AustraliaZoo

/Kasper

Et par dage i fred og ro.

Hej allesammen

Jeg holder lige et par dages pause fra det hele. Jeg ved godt at det lyder lidt fornemt at kunne tage pause fra at rejse rundt og opleve, men saadan er livet saa underligt engang imellem. Jeg ved udmaerket hvordan det foeles at laenges efter at rejse og slappe af. Men sjovt nok, hvis man har gjort det laenge nok, faar man en lignende laengsel efter hverdagen derhjemme. Det giver vel paa en maade mening, men det er stadig et underligt kompleks.

Men jeg nyder altsaa et par dage vaek fra det hele, og fejrer min foedselsdag i stilhed paa en lille oe, hvor jeg bare har taenkt mig at loebe en lang tur, spille tennis med en af mine venner, ligge i poolen og solbade, og spise noget laekkert mad. Det vil forhaabentlig hjaelpe bare en lille smule paa min hjemve. Ja, jeg savner faktisk det hele derhjemme rigtig meget lige for tiden. Nu har jeg ogsaa vaeret vaek i 5 maaneder, jeg kan ikke vente med at komme hjem til mors julemad. :D

Jeg ville ogsaa bare lige informere om at jeg er udenfor telefonisk raekkevidde de naeste 2 dage, hvis nogen skulle have lyst til at ringe passer det nok bedst i weekenden (tidsforskellen er nu 9 timer, da Queensland ikke har sommertid. Hvor latterligt er det ikke!)

Jeg proever at laere de lokale at loese en Rubik's terning. Det er ikke saa let igen, hun var mere interesseret i min hat.. :D

Haaber alt er vel derhjemme..

/Kasper

Fraser Island

Som jeg foer har naevnt, foeler jeg egentlig at jeg har opnaaet hvad jeg kom til Australien efter. Nogen af jer der kender mig rimelig godt, ved at jeg altid har haft tendens til at have hoeje forventninger. Hoeje forventninger til en fest jeg skulle holde, til et computertraef jeg havde arrangeret, til en pokeraften jeg holdt. Jeg har desvaerre mange gange braendt nallerne (der var endnu et sjovt udtryk) paa de forventninger, og er endt med at staa meget skuffet tilbage med en foelelse af mistillid til verdenen omkring mig.

Det er heldigvis en ting jeg har arbejdet med, og kan nu med stor glaede skrive mig en lille erfaring bag oeret. De bedste oplevelser i livet, er dem man ikke taenker saa meget over, og maaske endda dem man ikke engang ved findes. De sker bare lige pludselig.

Jeg har virkelig levet et liv den sidste maaned, som dem af jer der virkelig kender mig, ikke nogensinde vil kunne forestille jer at jeg kunne. Jeg har levet 1 dag af gangen - nogen gange ikke engang en hel dag. F.eks. ved jeg ikke hvor jeg skal sove i nat, og den er 3 om eftermiddagen. Det er en noget anderledes hverdag at leve, naar man har vaeret vant til at ville planlaegge alting til mindste detalje.

Det har dog virkelig foeltes skoent at have det saadan, og isaer at skulle paa en tur som jeg lige har vaeret paa, til Fraser Island, hvor jeg bare stod klar med min rygsaek til 3 dages campering, uden at vide hverken fra eller til om den tur jeg skulle paa. Det er ligesom om at alle de fantastiske ting man ser, er endnu mere fantastiske naar man dagen forinden ikke engang vidste at de eksisterede. Og naar man saa er paa en oe der kan beskrives som paradis paa jord, gaar man bare konstant rundt med aaben mund og polypper og siger "WOOOOOOOOOW!!!". Jeg har godt nok aldrig proevet at blive saa positivt overrasket over saa mange ting paa saa kort tid.

Gruppen jeg var afsted med var helt fantastisk. Vi svingede saa godt sammen fra foerste oejeblik, vi komplementerede hinanden ufatteligt godt rent personlighedsmaessigt, og det hele klikkede bare generelt sammen fordi vi allesammen havde den samme indstilling til turen og til hinanden, vaerende at vi allesammen var aabne, glade og sociale mennesker. Man kunne ikke oenske sig en bedre gruppe at rejse med i 3 dage.

Det blev til 3 fantastiske dage med vidunderligt vejr, og pragtfuldt humoer. Vi koerte 4-hjulstraek paa snoede jordveje, vi badede i fantastisk klare soeer, festede med de andre campister om aftenen, sov i telte paa stranden, blev vaekket af dingoer der vandrede rundt paa teltpladsen, koerte paa stranden og saa hvaler springe ud for kysten, saa rokker i det turkisblaa vand, og spiste frokost i regnskoven med oegler og fugle rendende om oerene paa os. Det var afgjort en af de bedste ture jeg har vaeret paa i hele mit liv.

Jeg vil lade billederne fortaelle resten af historien:

http://picasaweb.google.com/kasper.folnaes/FraserIsland

Telefonnummer?

Hej Alle

Jeg har helt glemt, at jeg har givet eet telefonnummer, men at jeg slet ikke bruger det laengere. Dette er mit nuvaerende tlfnummer, og skulle gerne forblive mit nummer til jeg kommer hjem:

+61 04 02 41 94 24

Hvis nogen altsaa gerne vil i kontakt med mig. :D

Er glad for at hoere at I nyder billederne. Jeg er ogsaa selv ret glad for dem. Oever mig lidt i at tage faerre men bedre billeder. Ellers drukner I jo bare i det hele..

/Kasper

Cairns - Mission Beach - Magnetic Island - Airlie Beach

Saa gik der alligevel over en hel uge inden jeg kunne faa taget mig sammen til at skrive igen. Der er sket meget paa 10 dage, jeg fatter faktisk slet ikke at jeg kun har rejst i 17 dage - det foeles som en evighed.

Jeg sidder nu i Airlie Beach, som er ca 400 km syd for Cairns. Jeg rejser med et busselskab hvor man moeder mange af de samme mennesker, og det er mere en slags guided tour igennem landet, end bare et transportmiddel. Det synes jeg er meget rart, da jeg jo rejser alene, og jeg paa den her maade faar meget mere af australien at se, OG jeg moeder mennesker som jeg kan tilbringe mere end bare 1 enkelt dag med. Det er sjovt, for det er virkelig de samme mennesker man render ind i ned langs kysten, da alle jo ca. stopper i de samme byer. Det er utallige gange sket for mig, at jeg staar i en eller anden tilfaeldig butik, og pludselig staar der en eller anden fyr fra Israel eller en flok piger fra England og raaber af mig fra den anden side af gaden. Det er egentlig meget rart, for saa foeler man sig knap saa alene i verden. Jeg har hvertfald allerede moedt nogen rigtig spaendende mennesker, baade backpackere og lokale australiere. Det er fedt at traene sig selv i at moede nye mennesker, og bare snakke med fremmede mennesker man tilfaeldigvis moeder i moentvaskeriet eller i koekkenet paa vandrerhjemmet.

Naa, ikke saa meget snak nu. Jeg har lovet mig selv at jeg vil lave kortere indlaeg.

Jeg havde et par fede dage i Mission Beach, hvor jeg bare slappede af og vandrede rundt paa egen haand. Her moedte jeg 4 piger fra Liverpool, der absolut mente at jeg skulle rejse med dem. Det restulterede i 3 dage paa en lille oe, der hedder Magnetic Island. Her stod det ogsaa paa lange vandreture og solbadning paa smukke strande. Billederne kan fortaelle det hele.

Hov, jeg glemte lige at fortaelle om krokodiller. Paa vejen til Mission Beach stoppede bussen ved en rigtig krokodillefarm - altsaa et sted der avler krokodiller udelukkende for koedets og skindets skyld. Ja, for KOEDET! :D

Det var lidt af en underlig oplevelse for en dyreelsker som mig. Paa den ene side synes jeg at krokodiller er saa fascinerende og spaendende at det virker underligt at slagte dem og saelge dem, men paa den anden side goer vi jo noejagtig det samme med saa mange andre slags dyr. Krokodiller er ikke en truet dyreart. Naa, men der er hvertfald ogsaa lidt billeder derfra.

Efter Magnetic Island kom jeg til Airlie Beach, hvor jeg er nu. Jeg har tilbragt 3 dage paa en kapsejladsbaad, hvor vi sejlede rundt i en oegruppe der hedder The Whitsunday Islands. Det er en oegruppe der ligger midt i Great Barrier Reef, og der er derfor helt fantastisk snorkling og dykning. Det var ogsaa ca. hvad vores tur gik ud paa, det og saa en tur paa verdens tilsyneladende tredje smukkeste strand, Whitehaven Beach. Det har jeg ogsaa lagt et par billeder op af, men jeg maa sige at ingen billeder kan leve op til hvordan det var at se den med sine egne oejne. Stranden bestaar af 98% silica, og det er vist noget af det fineste man kan faa naar det kommer til strande. Det fandt jeg ogsaa ud af, da jeg satte mine foedder i sandet - det foeltes simpelthen ikke som en strand. Det foeltes som at gaa rundt paa en stor kage - foedderne sank bare ned i sandet - det var helt fantastisk. Som billederne forhaabentlig kan vise en lille smule, var det et farvespektre uden lige. Blandingen af kridhvidt sand, og vand i alle nuancer af blaa, groen og turkis, samt den dybblaa himmel. Jeg skal vaere aerlig og sige at det fik mig til at traekke paa smilebaandet ved tanken om en typisk dansk strand, der med sine 10.000 nuancer af leverpostejsfarve ikke rigtig naar den her strand saa meget som til sokkeholderne. Lidt deprimerende at vide at ingen strand nogensinde vil kunne imponere mig ligesaa meget, nu hvor jeg har set den her. Det skulle da lige vaere de 2. smukkere strande i verden, hvor de saa end er.

Nok om strande. Jeg fik styrket mine soeben (hedder det mon det paa dansk?), og moedt en masse spaendende mennesker. I morgen staar den paa en tur ind i Outback'en, hvor jeg skal overnatte paa en kvaegfarm, og forhaabentlig laere at kaste en lasso og fange en kaenguru. Jeg har ladet skaegget gro, og fundet et par gode jeans frem - jeg er klar!

/Kasper

Her er der billeder:

http://picasaweb.google.com/kasper.folnaes/MissionBeach

http://picasaweb.google.com/kasper.folnaes/MagneticIsland

http://picasaweb.google.com/kasper.folnaes/WhitsundayIslands